Fige

The Old Danish word Fige can mean:

• go. attrå, være be- gærlig efter; han moa for meget.a guentur higæ, Romant. Digtn. ML 188; som fige saa suarlige efftor verd- Ds rigdom. Chr. Pedersen. I. 27, 195, 197; P. Eliesen. 399; som pan rigdom såa saare filge. Kort- Ponding. v. 662; herr Suante bleff Lia modig; oc figende aff dette forbund, st hand jcke kunde fortøffue den tid 9. Hvitf. VI. 264; æmulor, fiiger fod anden om noget. Colding, Ety- mol. 19; Gerner, Hesiodus. 74; hvad han figer efter, faar hand ej. P. Syv. I. 192. — 9) skynde sig, stræbe; met de aandelige oc quind- folek deslige: skalt du til træter dig joke fige. Herm. Weigere. 169" ir; Vå kom løbendis den game) kierling, lan saave monne hun fige. Grundtv., Folkev. II. 141b; propero, haster, siger. Colding, Etymol 994; han skulde iligen fige til leiren at reise behændelig. D. Mag. I. 307; forgætter der til ej vor arm oc knæ tillige, som stedse til vort liif med hiælp oc bi- stand lige. Hexaem. 258; Bording. 1 224; Mars kom lakkend hid, saa tig frem mon fige. P. Syv, Lov- Skrive til J. og n. Juul. ad; en spedalsk med hast til hannem figer. Kingo, Psalmeb. 250; — fige an 9: komme hastig. Moth. — fige fort 0: rejse hastig. Moth. — 3) M= 1); Stoor gyrighedh til werdens woldh "gør ofte skade mangæfoldh, thiskullæ ther inghen fygis tijl. Rimkr. m1. Smlgn. isl. fikjast; Aasen ogRictz: fka og ofterfige ovf.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᚠᛁᚵᚽ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.