Fejde

The Old Danish word Fejde can mean:

• go.
• 1) angribe, for- trædige; huad helder biscop Pæther hathæ Jadit feythæ Bille Esbenssøn eller hannum i nogher ma kynnetlathæ (1408). Molb. 0. Peters, 303; tha skal han sette borgen, af han ey skal feyde then, som boligen effther banum fangende worder (1499). Geh. Ark. Arsb. V. 80; (159). Rosenv., Gl. L. IV. 88; (1558). Rosenv., G1. D. I. 223; her Christen vndsiger oc feyder thend prest (1576) Khist. Sam). VI. 857; derfaare for- driste sig ingen til at føre krig eller feyde konning Woldemar. Hvitf. II. 98; de ofte haffue feydet hinandender offuer paa lift oc død. Lyschand. X. —
• 2) f. med 9: kæmpe med; Valdemar feidede bart met Knud om hertugdommet Slesuig. Vedel, Saxo. 312. —
• 3) f. på = fejde 1); hand torde icke feide obenbarlige paa Dan- marck. Vedel, Saxo. 529.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᚠᚽᛁᚦᚽ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.