Fe

The Old Danish word Fe can mean:

• st vis tils14, 46: fælle. sst. 1. 176; føle: sst. II. 108; føle. sst. II. 157. (= folle, følle. Chr. Pedersen, V. Ta; 107); han Sal 7%. rætel. jo ps der ta file. sst pe knæ. n. D. Mag. V. 179; Hæld han nedær til heluedes. Lucid. 26; fiæll. sst.; fll.: fynlæ. sst; fullæ, sst. 19; tha fældh hwn pea sfjnæ re. Mød i Fonfit. od 3 Apram fol paa ø" Gl. D. Bib. 1. Msb. 17.9; føl, sst. Josva. 172 (1550 begge steder: falt; ft: følle. 1. Msb. bs somt følg huoss weygen. Matth. 13 (1. Mik: åt fell sie oe er env., Gl L. IV. 23; g z . Ranch. 1962 hun, flåt vell sivganng fra hest. frundty., hol kon, IL. 398b. — mith sveråk fl vb Rimkr. c4; 3: folde sst o; fvidhæ. sst 01; shen odensdagh, om REY regis dugh uppaa ol (1508). senv., GI. D. I. 29; baa stegt oc, suadit "akt. der, på. jod Herm. Weigere. 66"; te bolde sst. for & flå 5, 09% fe fald noget. P. Syv. IL. 79. — ft: wii følle alle ned il iorden. Ap. 8 Hu (Chn Pedersen, 1550; løb fulde); fu r s føder. Chr. Pedersen. 1. 99; fulde hussene ned paa hannem. Vedel, Saxo. 15; bulder aff bygninger, som F - . e paa orden. - 3 da folde de vendiske stæder igien 8ome- fe. Holb. Bergens Boskr. 191 rbi jet. 154. S 5 g- — dat. f.m.: sk gå nogher fore werdughe fathers wortnede flle for nogher merkoligh sagt. Dipl. Chr. 1. 173 den store gld kede, at hun fulle icke aff hamem i softne. Chr. Pedersen. V. 3570; hand falder farligere, end IND IGE af åd— ). tm; icke skullæ thet batte fulleth aff myn hand. Romant. Digtn.st. 285; - 14 gn. - li falde; Lyngby, Udsagnsordens j. Lov. 22, 86; Varming. $ 205 Kok, Sønder), Folkospr. I. 11T 3 : — virk. t fa vinge itand; hand falt ned oc fal Mariam dod, som stod under kanrsset Hvitf. VI 146; den er slagen I hl den er falden sin hals i to. Synders Speige), IL 99. — vejer mand hu ikke, som huset rejst haver, og at falder nogen mand til døde. Chr. V D.1. 6-10-11. — f. i bag os DE i baglås. Moth. — b) sidde at bestille noget. Moth. — f.i brot 9: have ligfald; thet førstæen man falder i broth, tha scal man taghe en hund oc taghe hans gallæ oc ginæ then, ther pinæn hawer. Mo1b. Gloss.; jvfr. sst.: brot. Smlgn. isl. falla i brott. — hun er falden omkuld 0: har født. Moth. Smlgn. påfaldende fod b). — hun faldt »æsegrus på ryggen 0: gjorde forstilt mod- stand (mod forførelse?). Moth. — f. på fod o: blive affældig, svag; tha ieg bleff gammel och faldh paa fodh, Rimkr. d1. Smlgn. på fald- ende fod. 2). — f. ud af en stige 2: blive hængt. Moth. — 2) have Higfald. Moth. Smlgn. faldende sjoge ndf. — 3) give sig til; huad øll, de fallet hafuer at driche udi saadan forbud, det maa fra dennem tagis. Rosenv.; G1. 1. V. 503: Således for- klaret af udg., se anf. st. 609 jvfr. f. il a); måske meningen er: hvad ol de ej have fåt drukket. jvfr. bet. 4). — 4) svigte, høre op, forsømme; faller knabe eller at warthe eller ; bavæckt, Rosenv., G1. L. V. 25 = forsommer, sst. V. 39; thet ær ænghen ledhræ æn oss, at ther scal gutz thienestæ fall wtj wor, domkirkæ, Hubertz, Aktstk. om Århus.'L. 2; skal fornefnte messe ingenlunde falde (1457). D. Mag. VI. 83; hannem falt baade raad oc mod. Hvitf. II: 397. — 5) blive dømt, være skyldig at bøde; faller han ther for ræitæ oc taber syn sag (1499). Fyenske Akt- stk. 39; hand schal wære fallen kon- ningen, raadet, huer tre danske marck (1551). sst. 56; for sligt uhørsom- hedt vere falden for iiij lode march guldt (1521). Rosenv., GI. L. JV. 12; (1562). sst. V. 48; fyndis handtt oc inthett att vere Joen Mattssen falden utthi then sagh (1545). Rosenv., G). D. 1. 86; om de icke. er faldenn till dieris herschap oc burde derfor att bøde (1567). sst. III. 54; om nogen dlifluer kerdh aff annen oc han faller Y sagen (1549). n. D. Mag. I. 93; hues sagefald. penitentz oc straff for bands sager, som kronens oc adelens bønder vaare faldne til dennom. Hvitf. IX 22. Smlgn. forfalden. — falden j fa af loven o: dømt uden at have efterkommet dommen; Lauritz Ro- strup var fallenn hannom aff Joug- enn i thett stedt, att hand icke haffuer fuldgiortt samme gode mends dom ... thenn manndt, som er fallden aff loug- enn thill sine thre march, icke maa nogen tiltale udi nogenn rettergang (1568). Rosenv., G1 D. HI. 64. Smlgn. Jovfalden, nederfældig. — 6) f. af o: gøre udfald; tre hundred mand, som faldt aff slottet met røstet haand. Lyschander, Calmarnske Triumph. b3. — 7) f. am 9: an- gribe; de krigsfolek falt an som myrer oc bi. Lysehander, Calmarnske Triumph. b2; adorir) aliqvem jurgio, falde on an med skiænden. Nucleus latinit. 1116; falder an paa. sst. — 8)f. bi 0: falde (en) ind. Moth. Smlgn. t. beifallen. Se også bifalde. — $) f. fra 9: dø bort fra; thymn kære flader flyøld fira meg (1521). V. Simonsen, De dske. Ruder. I. 214; ieg: war mig saa lidenn enrnn, der mig fold moder fraa, min sty- moder mig bortt-sennde. Grundtv., Folkev. II. 145a. Smlgn. V. 8: 0.: falde 23b). — 10) f. i o: falde ind i, angribe, gøre landgang; As- sur, som er nu falden i vort. Jand oc haffuer nedtrædt vore huss. Mik, 5.4 (1550, Luther: ip unser Jand gefallen ist; 1607: kommer); tenckte, fiend- eme vaare falden i trotsen. Hvitf. TIL. 9; de Dantziger skulle fallet i land ved Belt oc der brendt nogle byer. sst. V. 98. — I1) f. over 9: overfalde; de fulde hannem offuer met skreg oc raab. Psalmedigtn. I. 58D. — 12) f. (ind) på 9: a) til- falde; om hans broder døde, saa at Norgis rige da vilde falde paå hannem oc hans børn. Hvitf. III. 282. — b) angribe; Josue ok al hæren kom amoth them, ok the føllæ pa tbem. G1. D. Bib. Josva. 11.7; facere impetum in aligvem, at falde ind paa nogen. Steph., Nomenel. II. 602; de vilde falde paa landet med al deris gandske krigs-mact. D. Resen. 96. — 18) f. sammen 2: komme i strid; frygther ieg, ath allmwen och thelle sammen oc slaa hind anden (1523).

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᚠᚽ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.