Fate

The Old Danish word Fate can mean:

• go. 1) gribe, tage; skulle wij bruge den samme konst, som demne quinde haffuer lerd oss oc fatte Gud jj sine egne ord. Tavsen, Postil. vinterd. 183" (jvfr. Matth. 15.22-2); skulle. handt fatte hannum vedt sim balss (1857). Rosenv., G1. D. II. 1705 fatter sig palmen i haande. Psalme- digtn. I. 359b; fattede hand hendeed skiørted. S. Terkelsen, Astrea. 1. 10; først deris boo-pæl de begyndteig at fatte i lilde-Asien. Kingo, Chr. V. anhang. a4”.— 2) optage; en liden parek, som fattede vandet, som løb aff kilden. De 12 Patri- arkers Test. n5%. — 38) indfatte, fastgøre; jernlencker till kirkens bog- er att fatte i (1569). Khist. Saml. I 140; de (0: ædelsteve) vaare fattede i'huuler aff guld. 2. Msb. 39.18 (1607, 1647); hand kloffner 1, røde anstrugen och fattet vdi it Jaas till sammens (1650). D. Saml. II. 228. — 4) be- slutte, bestemme; at alting til dette husis fremgang med saadan iftv- er maa fattis, anfangis oc fortsettis. Wallensbek, Ptochotroph. Holm. Topogr. 26; af hvilket hand (0: Gud) hafver forferdiget de legemlige creaturer, ligesom hand hafde fattet oc indbildet hos sig self en hvers egenskab. Comenius, Opladne Dør, I$ 21. — 5) affatte, forfatte; da skall intet skrifiteligt fattis om saa- dant (1648). Rosenv., GI. LIV. 381= Chr. V.D. L. 2-9-26; huileh< od er saaledis, huis passerit er, pan det korteste fatted (1646). N:D. Mag. II. 298; alt det. som skulde skriftlig fattis, det skulde skee paa tydske spraag. $. Povelsøn. 118; at skrifve, fatte i pennen. Comenius,Orbis pictus. "68. — 6) være fattet 9: indeholdes, bestå i; haffue y opførdt een christenhed, som icke er bestedt y zand oc sandhed, men er fatted y ædilse oc bekledning. Tav- sen. 139; vdi disse tre tingester er alle menniskelige idret oc gierninger fattet oc besluttet. Lyschand. I. — 7) være f. kort d: være tvungen til; naar mand er fattet saa kort, at mand skal til at svare. B. Tott. 1. 4. — 8) f. (sig) for 0: foresætte (sig); hand omsiger fattede sig for at gore i Danmarcks rige it skor. Lyschand; Calmarnske Triumf. L bl". — 9) f-s. med o: handles afmed; findes stolne koster, tha fattis met thyul, som her effter følger (152D. Rosenv., G1. I. IV. 39. Udg. for- moder vistnok med ret, at der skal læses faris. — 10) f. på 0: få i sindetage fat på; naar ieg emn thing saa fatter paa, mitt hierthe vill y styeker gaa, om jeg med skamme gaar der fra. Ranch, 196; der er saa meget, oss slaar hen fraa. naar wi det gode will fart" oppaa. sst. 68; raader vi 00 beder saa, att y vor sag fatter op paa. sst. 239. — 11) f. sig til sinde di lægge sig på hjærte; betenck- ;endis kong Cbristiorns webvistelige vold oc fengsel, huilckit de hafiue fattit dennom tilsinde. Hvitf. IX. fJY. — 19) f. sig ved 0: a) give sig af med; forbiwthæ wij alle bønder noghetat fatthæ segh wed skiib, wragh før,en wor embitzman them sighæ, at the hærsæ skwllæ (1499). Geh. Ark. Årsb. V. 85. — b) tilegne sig, lægge beslag på; vor same kniffve stolen fra Niels Smedtt, och icke Niels Smedtt fatede seg ved same ktifive eptiher Jogenn (1558). Ro- senv., GI D. II. 210. Smlgn. be- fatte.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᚠᛆᛏᚽ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.