Fast

The Old Danish word Fast can mean:

• to. 1) sikker; ffor myn skyll lidde han then dodh, tha jeg fek spurth, ath thz wor fasth. Rim- kr. b2". — 2) pålidelig; thet svarid her Ifluer Lycke, hand waar en mand saa fast. Grundiv., Folkev. HI. 578b; huileken suend sin herre er jfast oc tro, hand maa icke fra han- nem fly. sst. IL. 5336 — 3) gøre sig fast 0: binde, forpligte sig til; dend, som godset kiøber, [skal] være forpligt sig strax paa rostieni- sten at giøre fast, som havd vil and- suare (1648). Rosenv., G1. L. IV. 409. — 4) det fasteste 9: så hurtig (som); jeg wiill rende motth thøm tbetfastest, jeg kan. Romant. Digt. III. 149.12 = Chr. Pedersen. V. 101.81. — Som bio. 1) meget; bisp Absolon halp ther fast till. Rimkr. n2; da voxte folked fast op oc formeredis. Ap. G. 77 (Chr. Pedersen.); er folckett icke fast wiliige i thennom siellffwe att indthage nogen fremmede folek udi theris husse (1537). Ro- senv., Gl. L. IV. 183, 289, 291; the haffuer ophollditt samme sag i langsommelig tidtt och fast Jenger, end recessen thennom hembler (1590). Rosenv., Gl. D. IV. 165, 276; P. Syv, Udv. Viser: IV. nr. 89; — raade wi icke til at nedlegge, fast mindre til foraet ret gudelig faste, Hvitf. VIII 213; at slige skiends skrifter icke tilstedis at udgaa, fast mindre at oprettis eller udi nogen maade at publiceris. P. Resen. 218. — 2) stærkt, hurtig; Jamwnd sade: fast faller aff myne men. Romant, Digtn, III 65.4; ingen aff hans mend hugger faster en han. Chr. Peder- sen. V. 45.26 — swarer. Romani. Digtn. IL. 66.:3; fast hand red, faster hand rend. Grundtv.,

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᚠᛆᛋᛏ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.

Also available in related dictionaries:

This headword also appears in dictionaries of other languages closely related to Old Danish.

• Old Icelandic - Geir Zoëga's Dictionary
• Old Norwegian - Johan Fritzner's Dictionary
• Old Swedish - K.F Söderwall's Dictionary