Farsen

The Old Danish word Farsen can mean:

• Optegnelser. ) Smlgu. Molb. Diall. — 3) ruin; Here "fakler det (o: huset) omkuld, oc der biver fald do steenhobe. ce fus, Opladne Dør. $ 537 (= en nt ec? ruderå) — 6) synd, brøde; hvn (0: sjælen) fylde legom- nens villie alle med stjnder oc als- kons dotzons falle (1510), X, D. Mag. 11.327 (døtzens falle — dødelige synd- lers udg. 208); sst. 226; forlade i memiskono ioks doris fold, da skel eders fader icke forlade eder eders fald, Matth. Gr (1607, 1647). — 5) bøde; om wold ey worder forfuld inden sex vger, tha moo thet fald ,yådais met horings dele aff then, som fold giorde (1513). Geh. Ark. Årsb. i. 65; TS he, ha ganger om theres faldt. som forskrefuet stander, saa at huer tager faldsmaal aff syne rl igner 5 - sl pg Hr (RD, Kase"des, the tager hans herskafb hane faldt (1827). n. D. Mag. V. 304; alle 40 marck sager oc mindre fald. I 894; robsmænde fald, dersom derisslonpe findes, or tredive Iod sov. Shr. V. D. L. 1-18-4. — i fald o: skyldig, til Døde; dømde wy hanum i fald for mange ulydelige och uræde- lige beskattinge (1809). Rosenv, G1. D. I, 33; the ere kommen uti faldtt 91; huilken guderne dømme i fald,hand skal give sin neste dubbelt igen. 2. Msd. 22.0 (1550, 1647); (1557). Å. Larsen, Optegnelser. 19; haffu- er dog Metellus. domt, hannem i fald at lide straf. H. MH. Skonning, Hedenske Philosophia. 493. — skure (fald 1) i fald 0: dømme for- falden til kronen (på grund af at ledingen ej er udredt); hvilken iordt eyer bundne som sas ofverhørig sid- der met nogen sin aarlig bundne redt- sell og ey vill udtgive, tha mue the lade skure falldt udi theris gods som seg thermeth fortrykke ligerviis som for theris Jedinge (1580) D. Mes- IV. 26; vogité aff same gods erkurith uti fald oc giffuer huercken stud eller leding (1559). Rosrns. GI L. I. 187 (jvfr, sst. not. 4). Smlgn. Osterssøn Weylle: skurs- mand, — indti af fald så indfri fra at være forbrudt til kronen; ther frelund bleff forbrott ill oss och kronenn, vandritt hand eptther och indfrieit samme gaard igiemn af faldt (1508), Hosenv., C1. D. H. 270. Jyfr. sagefald. Til bet. 4) og 5) smlgn. sondherlighe fald oppå komme, som komingen, o0, stadhen macht. vppe lave (1443). Kbhvns. Dipl. 1 172. som sig noksom tilbyde at lade høre, naar nogen saadan, fald sker (1606). Khist. Saml. VIL 472. — 7) kamp; han yofuer fe kemper. it fald: Grundtv., Folkev. I. 113b. — fælde; Homen obenbarer for Dauid hans wuemners snarer,, stamper, fald, styrtegrafiue. Ranch. S6; ko S » 5 all. og t. falle. -—gte OL SE Pa gr i (hemndt. stacket Judi ostem ra Juidberiig kiereke (1564). Rosenv., G1. D. JIL. 19; lod jeg der so ru og ble soedtt i dett store faldt, och same dag loft søodt de & holdt alt jeg hafluer vedt suingelen. V. Si- monsen, Eske Brock. IL 40; der var da bymarken 19 fald jorder (1689). D. Saml. 2. R. Il. 6. Smlgn. Molb. Diall. og Rietz: fall 2) og engtal gle. .— , no. faldgrube; om end min finde mig nedtrycker oc grafiver paa min faldegraft. Psalmedigtn. I 3940.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᚠᛆᚱᛋᚽᚿ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.