Farge

The Old Danish word Farge can mean:

• (færge, farje), no. hunk.
• 1) farve; there farge var bode gm oc blek. Romant. Digtn. I. 247 = farigh. sst. I. 145; farige. sst. I. 216; en handhæ hwid færgæ ællær Jyth til at malæ meth. GI. D. Bib. 2. Msb. 80.94; hennes vatn omskifther sin ferghæ. Mandev. Rejse. 57.25 the om skiftæ therris Jidh udi mafnjgæ honnæ ferwæ. sst. 187.51; han tiener Eske Bilde oc er kledt wdj hanss farie (1584). n. D. Mag. V. 145. — then faiie, hunn wor brun oc blaa. Kortvending. v. 8071; farven er good; vil hun ellers holde, P. Syv. I. 441. — fit. ufor.; de 7 stene met atskillige farffue. Hvitf. Bspkr. 2a1; klæde veffuit met atskillige farfiue. Colding, Diet. Herlov, — lvwn hagde xvili farger paa sig. Chr. Pe- dersen. V. 26.6 (= ledher. Romant. Digtn. III 35.26). — farffue. KE. 23.14 Herm. Weigere. 140. —
• 2) ingen f. holde 9: være utro; slect og venner lader forræderen sticke sig oc holder ingen farffue. Ranch. 12; hand ;formerekede, de Saxer hold ingen farffue oc icke viste, naar hand haffde dennem i landet igien. Lyschand. 36; Jycken, som holder ingen farffue. sst. 609. Smlgn. Grimm, Wb.: farbe 5). — Smlgn. Aasen: farga; æ. sv. færgha, se Rydqvist. II. 213; t. farbe.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᚠᛆᚱᚵᚽ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.