Fåreurt

The Old Danish word Fåreurt can mean:

• no. plantenavn, fraxinella. Moth. - Fraxinella erdet ældre navn for dictammus, se Nemnich, Polyglot. Lex. d. Nat.- Gesch. 1410; Bauhin, Pinax thea- tri bot. 222.Får(e), no. fure; imporco, at gøre faar paa ag[rjen. Vocab. 1514; sul- cus, foer, Turson, Vocab. 94; fore, fure. Colding, Etymol, 1262; in- findo, giør forer. sst. 439 (Steph., Nomenel. II. 784: giøre furer; sst. II. 1841: gier faarer); giorde hand dybe lange huler oc for. Vedel, Saxo. 118; fielde sit pant vnder forren eller ployningen paa nogle agre. Hvitf, I. q94; det er ont at pløje med ræfve, de ville saa nødig gaa i forren. S. Povelsøn. 245. Smlgn. isl. for; Aasen: for; æ. sv. for, se Schlyter og Rydqvist. III 52; VI. 119; nuv. sv. fåra. Udtalen får er vist endnu alm. i hele landet, jvfr. Molb. Diall.: fure; Varming. & 77. 4; Hagerup, Det dske. Sprog i Angel. 2 udg. 26. — fure, Comenius, Opladne Dor. $ 391; Steph., Nomenecl. I. 56. — særlig synes. ordet brugt om furer til skæl eller afmåling og den ved disse afmålte jord; hansvor selv tolfte sin moder 1/s til af 25 furer over al Lyndu mark til Per bundes gård (1446). D. Saml. 2. R. IU. 10 = n. hist. Tdskr. V. 223 (hvor furer mindre vigtig forklares om plovfarer); at deris enge, funerer, agre, mark, skove og fiskerie skulle eyes frie for ald tiltale. Rosenv., Gl. L. V. 273 = prata, pascua, agri. sst. V. 272.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᚠᚮᚱᚽᚢᚱᛏ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.