Fangsmand

The Old Danish word Fangsmand can mean:

• no. den, der har del i et fang (i bet. 5) thet er deris gamle vedtegt, at ingen af fangsmendene maa klage nogen for herschabit eller forfølge nogen til tinge imodt sin fangs vilkor och rett (1597). Thottske Manuskr. nr. 1201 f. — Fange (få), go.
• 1) få; prøw- ede han meg, at han seullæ fongæ at vide tijl vissæ. Rimkr. c1; fek. sst. b2y; fiek. sst. b9; fyngæ. sst. c3'; ath han fingæ, sst. a4"; om han kunne fanghz thes macth. sst. p2'; hand skal fonge beskemelse. Chr. Pedersen. Il. 53; mange gaffuer oe fruct, som de fonge. sst. 1. 1; finge. sst. I. 179; haffue fonget dob oc cristendom. sst. 1.23; Vedel, Saxo. 310; det ferske udaff fisk oc kiod kand du paa torfivet fange. Gerner, He- siodus. 201. — nut.; hwo ther kron- ens læn fangher (1488). Rosenv., G1. D. I. 21; ath wi fanghæ affløs- nyngh aff woræ synder. Lucid. 14; du fanger well en wenner feste-møe. Grundtv., Folkev. II. 19. = faar. sst. II. 162; hand hynd bad, och hand hynd fiennge. sst. I. 204; det vor iomfru Mettelil, fing sot. sst. TIL. 756a (falske dat.-former dannede efter fit, se ndf.); naar hindis vnge fange bræk i deris oyne. H. H. Skonning, Hed, Philos. 887, 879. — ther seger ower then annen feer. Romant. Digtn. I. 39 (= faar. sst. II. 167). Denne nut. er snarest en jydsk form, jvir, Lyngby, Sønderj. Sprl. 64. — dat.; keyseren feck byd. Romant. Digtn. IL. 92.26 = fisk. Chr. Pe- dersen. V. 68.20; met Iwther hiælp fæk han Fyn oc Skanæ. n. D. Mag. V. 163; tha feck han eett andhet sindt. P. Eliesen. 172. — fit.; keys- erens men fenge nok gull. Romant. Digtn. III. 98.18 — finge. Chr. Pe- dersen. V. 681; (1540). Rosenv., G1.D. I. 59; eders wuenne finge lidet gaat. Herm. Weigere. 58; Vedel, Saxo. 145; dine øyne finge allevegne nock at beskue aff det. DB. Tott. II. 42. — forest. m.; vden, det Gudh forbiude, at righet swodant anfald fynghe. Dipl. Chr. I. 1; jech ma edher ickj tallæ a modh, do ath jech finge dis aldrig bodh. Romant. Digtn. I. 131; der som korneticke finge god fremuext. Herm. Weigere. 7, 118. — nut, tm.; nar jeg thet (0: brevet) fangendis worder, well jeg gernæ rette meg therefter (1515). n. D. Mag. II. 121. — ]. tm.; hwilket gotz fonghet ær aff rætthe æghere (1400). Molb. 0. Peters. 93; om tw haffuer fonget teg hwstyw for penninge skyldh. Mod. confit. 11; hand haffde fangett kong. matt. befaling (1558). Rosenv., Gl. D. I. 256; huilcke der haffde fanget seyer ofver dennem. B. Tott. II. 66. Smlgn. Lyngby, Udsagnso. i j. L. 23, 45,58. — f. (sig) mad 2: spise; formanede Paulus dem, at de skulde faa mad. Ap. g. 27.33 (1550, 1647; Chr. Pedersen: bad dem alle æde); følger oss hen til bords, ut wi kunde faa oss mad. Ranch. 78; wi gaa til bords, wi faa oss mad. Grundtv., Folkev. Il. 135b; I. 244b; kong Agathokles sigis at haffue brugt leer- kar, naar hand fick sig mad. Hvitf. Bspekr. 281. —
• 2) give, skaffe; han fæk hanum hans pant igien. n. D. Mag. VI. 198; Romant. Digtn. Ii. 58; kam en mand fra Gloriant okfæck Caruel eth breft. sst. III. 44.1, 157.n (= fick.. Chr. Pedersen. V. 31, 107.11); forre hans mend kunmæ fo hannum en hest igen. sst. IL 93.27 (= fly. Chr. Pedersen. V. 64.1); han haffde fanghet en borgere aff Landz- krone banneret (1470). D. Mag. I 267; Mod. Confit. 8; Rimkr. bly; 1. Msb.18 (G1. D. Bib., 1550, 1647); Chr. Pedersen. I. 92, 224; gifhe eller faa hannom thennom igen. Tav- sen. 104; (1545). Rosenv., G1. D. I. 88; Herm. Weigere. 117; hand fick Sem oc strax der hoss Abraham det at føre oc styre. Pallad., $. Ped. Skib. b8'; Vedel, Saxo. 181; fæe mig min flod i-gemn. Grundtv, Folkev. II. 594b; facere alicui nego- tium, faa at skaffe oc bestille. Col- ding, Etymol. 372; mister hand int- et uden det, hand hafde faaet dig. B. Tott. I. 144; hans kaars finge de hannem self at bære. Kingo, Psålm- eb. 377; P. Syv. I. 59. — f. fra sig o: give fra sig, g. slip på; vm han syn werghe ey fran sigh fanghe will (1448). Kbhvns. Dipl. I. 170; faa fra sig igien, hvad en til troer hænde er leveret, det er billigt. B. Tott. L 78. —
• 3) lade; pleger Gud at sende tiende offuer fiende, faar dem at ryckis til sammen. Pallad., S. Ped. Skib. h1. —
• 4) f. af 0: få; thu foer icke aff dater min, Grundtv., Folkev. I. 1602 = icke fanger du daatter min. sst. I. 166a; icke faar du aff Skeming y dag. sst. I. 97b; 174b; aldrig skall, Sonne Falquersenn fange aff min thro. sst. III. 248a = fange min throv. sst. TI. 2462; thy kunde icke aff her Torben» faa, såa thog dy jomfru Gunder. sst. IV. 109. — 5) f. bedre 9: få det bedre, komme sig; the wentæ thom aldrigh fangæ bædher. Romant. Digtn. II. 219, 273 = fonge bødder. sst. I. 106, 179; hun skulde æde it styckæ varmt brød, huilcket hun oc giorde oc fick der aff bedre. H. Smid, Lægeb. I. 88; vel kand din ko faa bedre. Pallad., Vi- sitatsb. 95.1; der mandagen nu kom, som hand haftde sagt sig at skulde faa bedre, saa hand icke videre skuldeplagis.. n. Hemmingssøn, Ligpr o. Herluf Trolle. d5'; i men jeg kandicke bedre faa. Grundtv.,

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᚠᛆᚿᚵᛋᛘᛆᚿᚦ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.