Fald

Old Danish Dictionary - fald

Meaning of Old Danish word "Fald", as defined by Otto Kalkar's Dictionary of Old Danish language.

The Old Danish word Fald can mean:

  • »o.
  • 1) gore f. o: falde, som himlen skulde strax paa iorden gjøre fald. Kingo, Kronborg. bl. — stå (være) på f. o: hælde, være nær ved at falde; muto, helder, staar paa fald. Colding, Btymol. 831;e Steph., Nomenc!. 11. 930; labasco, er paa fald. vil falde. sst. I. 828; Nucleus latinit. 1066; Werner, Clauis linguæ Jat. IV. 102; III. 490. — gå på f. 0: være sit fald nær, tage af, være næsten til ende; føtennå de ord waare well udtaldt, med attenn saar gik hannd pa fald. Grundtv., Folkev. II. 8952; præceps dies, naar dagen gaar pan fald oc skrider. Colding, Ktymol, 174. — labant vires, de Saa pan fald. sst 611. — komme udi f. 9: gå tilbage med, blive forsømt; paa det [det] latinske maal icke skal komme vdi fall oc forsømmelse. Hvitf. VIII. 291. —
  • 2) skade; Jabes, fald pas noget, knæg, skade oc forderff, Colding, htymol. 611; Nucleus latinit.685% Werner, Clauis linguæ Jat. HL 480; labefacto, slet svækker og giør fald paa. Steph., Nomencl. Ik. 827; 2 f. på o: forfalde; forlærdige, his der 5 ganget fald paa ... £R sslottet. A.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᚠᛆᛚᚦ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.

Abbreviations used:

g.
grad (gradus).
t.
tysk.
et.
enkelttal (singularis).

Also available in related dictionaries:

This headword also appears in dictionaries of other languages closely related to Old Swedish.

Back
↑