Fagn

The Old Danish word Fagn can mean:

• no.
• 1) favn (omarmelse); æy ær then brudh værdigh ath kommæ i brudgommens fagn. Brandt. 277.45 Wittelin togh henne i fagen. Romant. Digtn. II 120.s (= fafm. Chr. Pedersen. V. 82.22). Mylon tog Ro- land i fampn. sst. JL 1127 (= haven Chr. Pedersen. V. 10.55); tog han- nem i fagn. Chr. Ped ere. Luk. 15.20; hilse huer mand venlige, tag geme vdi fagn. Herm. Weigere, 140; tage dette bam i fagn. Tidemand,il Sjæl, Urtega, så. mare sg: hand vaar sterck udi fauen, ha slog Aller bin stercke neder. Grundtv.ler- Følken I 8630. — 3 favn om mål); bladhet war i fagne langht. Ren t.Digtn. TIL do fauline. Chr. Pedersen. V. 28.6); springe ilij fagnæ høgræ, æn slotmwren ær. så Hr. 149.27 = Our. Pedersen. V. 1025; gyorde dii huert reb xuX fagne Jaang (1573). Jydske Saml. II. 382. — fafnæ. J. Lov. 1. 36. Smlgn. Rydqvist. 11.81.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᚠᛆᚵᚿ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.