Fager

The Old Danish word Fager can mean:

• to, smuk, skøn; faghær. Henr. Harpestr. Lægeb. 148, 79; Hell. Kvinder. 6.30; fogher oc søte ebbel. J. Suso. 28.12; foghert oc søt til syn. sst. 17.14; bar hwerth støcke Joff ok grenæ ok worth en fogher Ivndh. Romant. Digt». II. 17.17 = deilig. Chr. Pedersen. V, 14.7; ther sig nu teer i fower grøde. De 15 Tegn. f. Dommed. a2" — man maa baade lee oc haffwe cen fawer mondh. P. Lolle. vr. 359 (jvfr. Tidemand, Post. III. 58%); hemnes faftræ dygd. Hr. Michael. 11; hand forsmæctediss der aff oe kom icke til sin forlighed igien vdi mangen faur dag her efter, Vedel, Saxo. 419, 7; thi kundde icke iumfru Elsbe med fuorre thaalle faa. Grundtv., Folkev. IL. 221a (= fager. sst. II. 220), 229b; du est en fuoffuer vnger-suend. sst. I. 1042; hun børster sin fuffre hard. sst. IV. 1592; — ieg er io sterck foruden meen, har smucke, feyre oc friske been. Dav. Lyndsay, Om Monarkier. j 169%. En falsk form, dannet efter 2% og 3% g. (se ndf); jvfr. Univ, Jub. Samf. Bland. I. 9. — 28. ængtet er feghre oc bædræ æn owes i gode ment samfundh (1441). D. Mag. 8. R. I. 108; ien, som var fegher æn the anner, H. Suso. 94.s; hans ogen æræ feyre sm win. Gl. D. Bib. 1. Msb. 49.0. (Vulgata: pul- chriores); Romant. Digtn. IL 59. -- aldrig hørte mand feiere elskou, ind mand mate høre paa dem, Grundtv., Folkev. IV. 221b - fjer. sst. IV. 225a; thett er ett half feeder naffuen. sst. I. 4142; halffue fjer. sst. JI. 3582 — halfleydre. sst. II. 3882. — Som bio.; thet haar clæddæ hennæ haluæ fægre, æn hun vare i alsom deilixte elæder. Hell. Kvinder. 176; kwnnæ iek tegh fæyræ priisæ. Psal- medigtn. I. xvb. — 3g; vi see æy Gudz fægherste andl. II. Suso. 144. hansasiun ær fægersth.He11.K vinder. 75.6; Hr. Michael. 182; so, som fey- erst er at høre. Lucid. 7; fauer. sst. 3, 22; Romant. Digtn. IL 59; møgheth fagher møø ok fegerste jomfrw. Gl. D.Bib. 1, Msb. 24.16; feyærstæ. sst. Dom. 5.30; Brandt. 800.25; kæriste oc feygerste vnghe man (1488). Gl. kgl. Saml. nr. 1586. bl. 137; naar wi ere kommen til wor feyerste, haffuer wi vor seyerste, RancH. 37; primæ- vus, som er i sin første oc fejerste tid. Colding, Etymol. 20; Ly- sehand. 177; P. Syv. I. 68. — Venus, tw alder fierste blømme. D. Skuesp. 74; bun er denn ficerst, der suollen offuer skienn. Grundtv., Folkev. Il. 5922; saa bleff hannd thill thenn ferste rider. sst. IX. 145a; feyerste. sst. I. 240b = fauriste. sst. I. 247D. — Som bio.; fæyærst oc besth kunne pryde hans graff. Rimkr. 45; mandenn kleder feyerst y sadtle. Grundtv., Folkev. 12405. —Smlgn. isl. fagr - fegri - fogrstr; Rydqvist. II. 433.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᚠᛆᚵᚽᚱ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.