Fæste(r)mand

Old Danish Dictionary - fæste(r)mand

Meaning of Old Danish word "Fæste(r)mand", as defined by Otto Kalkar's Dictionary of Old Danish language.

The Old Danish word Fæste(r)mand can mean:

  • no. trolovet mand; som thet pleger att skeo emellom rett festemandt oc feste- mo (1540). D. Mag. 3. R. I. 175; jeg haffoer mig enn, festermannd. Grundtv., Folkev. IV. 345b; spon- sus, festemand, brudgom. Colding, Etymol. 1216; Steph., Nomencl, 1. 296; Nucleus latinit. 1736. Smlgn. isl. festarmadr. — FæsteQ)mø, no.
  • 1) trolovet pige; feste- mø eller festequinde beholder fæst- nede- fæedt, det, handt (9: den afdøde brudgom) hende giffnidt haffver. Ro- senv., Gl. L. V. 588; hanns hostru, som thenn tiidt vor hans fæstemøo (1557). Rosenv., Gl D. II 189; vor kære festemøes Blancæ morgengaffue, Hvitf. IIL 459; giffve det Gud fader, y vor minn festermo. Grundtv., anFolkev. IV. 345. —
  • 2) som tiltale til en ung pige, hvis navn man ej kender el. nævner; Moth; encaJak. v. Thybo. A. 3. S. 7. Smlgn. isl, festarmær. — Fæste(z)- mår, no. = fæstermø; welkomen stolten Karin ooh kongens, feste-mor. Grundtv., Folkev. II. 242a = fæstermord. sst. 1. 2473. Smlgn. mår.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᚠᛅᛋᛏᚽ(ᚱ)ᛘᛆᚿᚦ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.

Abbreviations used:

g.
grad (gradus).
isl.
islandsk.
n.
norsk.
no.
navneord (substantivum).
t.
tysk.

Back
↑