Færde

Old Danish Dictionary - færde

Meaning of Old Danish word "Færde", as defined by Otto Kalkar's Dictionary of Old Danish language.

The Old Danish word Færde can mean:

  • go. 1) drage, rejse; wden vij selffue ferde, igennom landene (1483). Geh. Ark, Årsb. IL 52; hver dag vaar luften fyldt med bandsmænds trælsom how, der færdede oppaa dend stoore seyleskow. Kingo, Chr. V. anhang. e4 — 2) istandsætte, gøre færd- ig; thaa kwnne wij icke fo0'so0 mange temmermend, ther kwnne færeth (9: skibet). Allen, Aktstk. 77; (1540). n. D. Mag. I 27; (1545). sst. I 265; var brønden forfalden, den ferdede hand met kaaber. Jes. Sir. 50.5; (1589). Rosenv., Gl. D. I 189; SER sst. II. 210; (1558). D. Saml. II 83; (1567) Khist, Saml. VIL 408; 9. Peders skib blefi saa bøt oc ferdet igen. Pallad., S. Ped. Skib. g3; Kortvending. v. 881; Vedel, Saxo. 452; færgede s, Peders kloster, som tilforne vaar for- derftuet oc nederfalden. Hvitf. I. nn (ligelodes i folio-udg. I. 117); 2. Kron. 3410 (1607, 1641); en part baare steene, somme færdede paa muren. H.H. Skonning, Hed. Phi- Jos. 790; færdede saa meget paa broen, at de udi dagningen kunde komme der ofver med deris heste. P. Resen. 174. Smlgn. Aasen: ferda; Rietz: film og fåra. — 2) I. 2) gå, gå hen; hagde banndt svartit hinnde, at hun selfver hagde thet giort oo solt konn. mait. kormm, hvilekit hun mente johi saa at schulle ferdis (1968). Rosenv., Gl. D. II: 68. — b) være urolig, larme; hesten færes, når hand seer hoppen. Moth. Smlgn. Rietz: fåras. Moth har hdlf. i samme bet, Smlgn. af, for-, fuld-, op-, udfærde,

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᚠᛅᚱᚦᚽ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.

Abbreviations used:

g.
grad (gradus).
go.
gærningsord (verbum).
lf.
lideform (passivum).
n.
norsk.
t.
tysk.

Back