Færd

Old Danish Dictionary - færd

Meaning of Old Danish word "Færd", as defined by Otto Kalkar's Dictionary of Old Danish language.

The Old Danish word Færd can mean:

  • no.
  • 1) fart, gang, rejse; reck frem dit hoffwed met en ferd. D. Skuesp. 182; vandet hafide en hastig oc saare stride ferd. Vedel, Saxo. 189. — som en fald sterck ger pilen fert, den hende haffuer i hender. Psalmedigtn. I. 33b. — tha ieg kom våh oppaa myn fær. Bimkr.f3; den Ørsell-ferd (o: rejse til Je- rusalem), som ieg haffuer loffuit, hun stander alt effter igienn. Grundtv., Folkev. IV. 516& (= hannd. sst. IV. 517b); skollven er vij vgers feerit. sst. II. 628b. Smlen. dagsfærd. — af f. 0: ved at få fremgang? "att allæ støckæ, ssom er embittde eller andræ ærinnæ, ssom aff færræ kommæ kwnnæ till bædher, fræmes, bruges oc tilgaa (1549). n. D. Mag. I. 93. — i forde o: i fart, i bevægelse; hun soe sig offuer herde saa mange skibe y ferde. Grundtv., Folkev. HI 2702. — være i f. (og følge) o: følge med, deltage i; er band fredløss therfore oc alle the, med hamom wor udi ferd oc følge (1551). Rosenv., G!. I. II. 240, 264; de hafve værit sam- holdig udi ford och følge och indragit til hanpom med vred huf (1594). Se- eher, Rettertings D. 16. — marc- greuen, hammum slo eg oc ther och allæ, som wore mz hanmum i fær. Rimkr. k3'; haflue wi Dansk oc haffå vore indfødde kemper vdi hans ferd. Vedel, Hundrede Viser. I. nr. 4. Smlgn. Osterssøn Weylle. 251; Lund: før. — på f. o: til rede, til stede; saa stor baade Vanære oc fare vasr paa færde met denne fattige misdedere. Vedel, Saxo. 228; bliffue ved noget, men der er HA paa færde. Colding, Btymol 1083 (u. sacramentura); den sandru fama staar pan færd sig verden om at skynde. Bording. liv, skæbne, lykke; so gik megh i myn levende færd. Rimkr. bly D2'; Jepte, ti) sig tog han syt swærd och" gaff syn dotther dodtseus færd. fir. Michael. 109; her du, Karl luge, læg min ford. Grundtv.,

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᚠᛅᚱᚦ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.

Abbreviations used:

no.
navneord (substantivum).
g.
grad (gradus).
n.
norsk.
sp.
spørgende (interrogativum).
t.
tysk.

Also available in related dictionaries:

This headword also appears in dictionaries of other languages closely related to Old Swedish.

Back
↑