Fænden

The Old Danish word Fænden can mean:

• no. fanden, djævelen; han wille ladhe ffændhen borge fore hannem (1479). Hubertz, Aktstk. om Århus. I. 85; han seal haffwe fiugræ af jærn, fændbev scal flaa. P. Lolle. nr. 789; løb fenden i vol eller| on gale n Smich, Hort, syn0- nym. 26; D. Skuesp. 94; fonden tro muncken. Bruun, Viser fra Reformat. 89; Jilckon fonden forde dig her ind. P, Smed. d3; ther ssetter ieg fendens moder till. Kortvending. v. 1700; D. Saml. 2. R. Il 274; Ranch. 277; hvo goden harer DDeDODE, Gå ange ' . I 69- gange). — særlig bruges ejef. i bet. slem, ulykkelig; hulleken som haffu- or haft en opå dag och faar en fendens affthen "till met (1536). D. Mag. VI. 15; i skulle der faare faa it fendens aar. Herm. Weigere. 52 & nt. ein quat jer 3. 1130); sdinsr ortvending. v. 2512; her syder op emn fonndevns snyde Ranch, 188, 152. Også i ældre Svensk er æ-lyden alm. 1 19% stavelse, jvfr. Rietz: fan. 23 Rydqvist. HI. 207. Smlgn. Rietz: fåndern; Aasen: fanden. Denne form er vel et yderligere vidnesbyrd, om at ordet opr. er = fjende (jvfr. fjende 2) ovf). Smlgn. Ihre, Gloss. I. 4265-27. Med hensyn til bortfaldet af 2 ly, ude, fodring gering), $] -ig, Se. åjævelsk; om skorssild hand siger, der er saa fendelig hedt. P. Smed. d4. Smlgn. isl. fjånd- hør. iete; dome stug 8). D. ænge, go. smitte; denne siug- dom fonger "De indgiffuer andre for- giften. Theses de hasione. 83; da pest oc bloodsot ey saa næmme var at fenge. Kingo, Chr p an- hang. b4; contagio, fængende syg- dem Nucleus latinit. 1886. Sold, Aasen: fengja; t. fangen og befænge ovf.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᚠᛅᚿᚦᚽᚿ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.