Fækode

Old Danish Dictionary - fækode

Meaning of Old Danish word "Fækode", as defined by Otto Kalkar's Dictionary of Old Danish language.

The Old Danish word Fækode can mean:

  • no. ankelleddet hos kvæg; Moth. — Fælag (fællig, fælg, fælje, fælled), no. 1) fællesskab, delagtighed, sameje; the meth Symon j fælghe ware (1401). Molb. o. Peters. 128; bondesøn y fellag medt sin fader maa.ey worde borgen. D. Mag. 3. R. I. 199 (= fælægh. J. Lov. II. 63; fællig. Chr. V. D. L. 1-23-10); then, ther full ær aff ilzske oc fælug haver mæt ondskap, Hell. K vinder. 43.0; thette gotz, fiskerlj oc tienelaff jadworde han j fellig til Biornholm (1496). Barner, Fam. Rosenkrantz. I dipl. 191; (1525). D. Mag. IV. 255; fellig i all Albøge skoff. sst.; vor gangen oc giordt syskendeskiffte emellom paa same gotz oc thet vor i fellig then- nom emellom (1541). Rosenv., Gl. D. I. 64; her Mogens Gøye haffuer dett indeholt hos sig udi ett thyende fellid (1548). sst. I. 112 (jvfr. tænde fellugh. Thorsen, Stadsretter. 266); hwor nogennstedtzs saa findes, att kronenn haffuer mett adellen fel- lett enten vdj skowft maxek eller fiske- wand (1859). Geh. Ark. Årsb. Il. 97; giorde intet endeligt skifte, men sad ifælie med sin broder. Lyschand. 259. — 2) forbindelse, særlig kær- ligheéds-, kønsforbindelse; tha tror man, at thy haffuer ligomlig fellig samen. n. D. Mag. IV. 197; hwn hengdhe seg for thz samme ælsk- ows fæliæ. Rimkr. fl; then heliæ troo ieg snarth wnfik och lade ms Gudh saa fælie, sst. k5; hun som æn hore forlader syn rette festemand eller ectemand oc haffuer fæle med cen anden. Tavsen. 251; om it quind- folek holler sig til noget queg, at hun hafluer fælig met det. 3. Msb. 20.16 (1550, 1647); denne mand fik sind at ville være af med sin ægte- hustru og nyde den andens fællig. Kbhvns. Dipl. V. 774. — paa denne anbenbarelses-dag skal sielen og leg- amet komme i fællig igien (1759). Brock, Rosenborg. Il. 58. — 3) fælles (jord) ejendom, fælled; theres (2: then) jordh wor Aarsses rette mark. fæægangh ock frij ffelloth (1484). Huberiz, Aktstk. I. 39; ihen grøne jordt oc felie vpgraffuis och skamferis ther meth (1550). Jydske Saml. Il. 132; samme sogne- mend icke schulle bruege Irups marek och felligh (1585). Rosenv., G1. D. IV. 68; ingen maa udi mark, kær øller hede bruge fællig videre, enhans decl og lod kan taale (1681). Hist. Tdskr. IV. 581 (jvfr. P. Syv. I. 107); hvor fællet findis, der skal ingen bruge fællet i skov, mark, fæ- gang eller. fiskevand ydermeere, end fivers lod kand taale. Chr. V. D. L. 53-10-23; fæled i nuv. bet. (1699). Geh.Ark. Arsb. VI till. 34. Bgen- lig ere 2 ord sammenblandede, nem- lig fælag i bet. 1 og 2), jvfr. isl. fålag, æ. sv. fælagh, se Schlyter, Lund: fælagh — og fælad (i bet. 3) hvis sidste del er = isl. Jåd, land (jvfr. Ihre, Gloss. I. 444; II. 2; Rietz: fålad; Lund: fælæp; O. Nielsen, Kbhvns. Hist. I. 101 not. t); jvfr. den dobbelte bet. af fæ.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᚠᛅᚴᚮᚦᚽ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.

Abbreviations used:

et.
enkelttal (singularis).
g.
grad (gradus).
isl.
islandsk.
n.
norsk.
no.
navneord (substantivum).
sv.
svensk.
t.
tysk.
æ.
ældre.

Back