Fægang

The Old Danish word Fægang can mean:

• no. ørcken staar oc skøn, all |
• 1) græsgang, græsning; meth agræ, ængæ, skowe, fægange (1400). Molb.,0 Peters. 96; (1422). Geh. Ark. Årsb. II. till. 16; Mandev. Rejse. 6115; Dipl. Chr. I. 92; hans rættæ arfwinge skal haffne frii fæ- gangh til vester Hunrop (1458). D. Mag. VI. 84; (1488). sst. I 22; gifwer foræn tilforn drikkæ, ok swo jeæn driffwer them til fodhe æller fægongh. GJ. D. Bib. 1. Msb. 29.7; (1547). Rosenv., G1. L. IV. 225; (1551). Rosenv., Gl. D. I. 171; om the nogen fegang, skouff eller marck haffde emod Egebøftue (1590). sst. IV. 195; pascuum, fægang, græsgang. Colding, Etymol. 888; Nucleus latinit. 1180; D. Saml. I. 59; eng, græsning, offverdrift eller fægang. Å. Berntsen. II. 85; Chr. V. D. L. 5-10-23. —
• 2) kvægvej; bonde maa ej indgrave eller indlukke nogen ager... ej heller aflukke enten folke- eller fægang. Chr.V.D. L. 38-13-19. Smlgn: Schlyter: fæar ganger; Rydqvist. VI. 144; Aasen: fegang

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᚠᛅᚵᛆᚿᚵ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.