Fad

The Old Danish word Fad can mean:

• no.
• 1) i nuv. bet. flt. ufor.; tiwghæ fadh (1412). n. D. Mag. V. 122; (1568). sst. 1. 168; icke flere fadh madb (1443). Kbhvns. Dipl. I. 165; xij fath (1454). sst. IV. 59; (1549). sst. II. 280; allæ faadh oc kaar. Mandev. Rejse. 1202; VI brodhve fad (1494). D. Mag. 3. R. 11. 283, 285; de ny fad. Job. 32.10. Smlgu. sølvfad. —
• 2) en vis vægt af jærn; for faath staal sex pen- ning. Rosenv., GI. L.V. 421; (1540). sst. IV. 207; tywge halff fjerde faadh iern (1509). D. Mag. V. 147; eth fad jern (1537). sst. 1. 51; nar eth fad jern gællder VI march (1558). n. D. Mag. Il. 179; 4 faed jern. V. Simonsen, Dske. Ruder. I. 99; it fad osmund. Hvitf.1V. 320. Efter Rinman, Bergwerks Lexi- con. I. 484; II. 236 = 20 LÆ. Smlgn.] Nord. Tdskr. f. Oldkh. HH. 146,j 159. Hist. Tdskr. 4. R. VI. 150- 151 og stålfad ndf. —
• 3) have, være, staa ifad 0: h., v., st. tilbage; de aar, Som Gud haffde endnu i fad met hannem. Vedel, Saxo. 497; her staar endun mangen aar i fad. Ranch, 35; den ringe tid, mig endnu kand være vdi fad i min alderdom. H. H. Skonning, Hed. Philosophia. D2". — sidde til fad med 0: have legemlig om- gang med, dele kvinde med; so spurde han synderlig konen ath, om ieg hade sidet mz henne tijl fadh. Rimkr. c2"; Mickel vilde side met viffuen til fad, thi han bolede hemme- lige met fru Grimholt. Herm. Weig- ere. 52. Egenlig: spise af fad, med; tha skal hannd side thill fadtz med meg, ieg under hannom icke were.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᚠᛆᚦ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.