Enmærke

The Old Danish word Enmærke can mean:

• no. = endel; Ribe Oldemoder. 108; Iwo som hwgger i soners mantz skogh, som enmerekie ær (1446). Geh. Ark, Arsb.. V. 63; (1513). sst. Il. 59; hwer nyde sith enmercke frii oc sith forligt (fælligt), som han haffuer ther deel vthi (1466). D. Mag. I. 30; thet swore the till saneti Johannis closther Duholm for ornom, stwghæ och jenmerck till ewindelig eyendom (1483). Dueholms Dipl. 107; jndh- wordhe meth theres jeedh till capitell i Viborgh alle Leshøø landh fore etth friith iendmerck (1493). Dipl. Vib. 101, 188; skellet mellum Skijarens jennemercke oc for" Leedtt ielleds skoff (1573). Jydske Saml. IL 889. — hanns hoffuittgaardt Langholm och alle enmereke, ther thilligger, och stu- jorde (1584). Rosenv., G).D. I. P41. — især i ejef.; thet støcke jenmerckis skoff, som ligger op til Sønderskoff (1496). Barner, Fam. Rosenkrans. I. dipl. 190; atthet haffuer leyett till Duholms eloster for frij jenmercks jordt, stwgh och ornom. Dueholms Dipl. 114; the enghi, som thi haffuer saa ryddet oc thagett them self til y vore enmerckiss kiærre (1549). Dipl. Vib. 266; en jenmereki skow. sst. 208; ett enmercke, som kallis Labølle, ett enmercke stycke jordtt, som er sermerkit (1549). Rosenv., Gl D. 1. 122. Om det i de 2 sidste prøver manglende ejef.-mærke se u. endel; ordet synes ligesom dette især brugti Jylland. Smlgn. særmærke, — Em mærket, to. særlig: afdelt el. ud- lagt til særeje; marckemn er lad- ett thennom emellom, men all theris eenmercket skoff stander uskifftt (1539). Rosenv., G). L. II. 95. Jvfr. Lund.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᚽᚿᛘᛅᚱᚴᚽ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.