Enkesæde

The Old Danish word Enkesæde can mean:

• no. 1) := enkestat; huis: godz, som Mar- grette Gregersdadtter haffuer: udi. sin encke-sæde i folig mett hinders børn udtagitt (1559). Rosenv., Gl. D. I. 266; alle de dage, hun Jefivede siden, vd encke sæde hun sad. Grundtv., Folkev. III. 835; der vaare'hendis encke sædis klæder paa hende. Judit. 83 (1607, 1647): — 2) enkemands- stand; hand sad siden. wdi encke- sæde vdi 6 aar, bezaff sig paa ny våi geteskab med Elizabeth. Lyschand. hB19; det hår vor brudgom ret forsøgt, ham enkestand det lærde. Bording. I. 156. — Enk(e), to. 1) ene; iech sidher nagben ok ænk. H. Sus 0. 26.2.— 3) enkelt; dobbelt: falekensther xvin, encke falekenether xxun (1564). D. Mag. IL 217; mand kunde icke faa et og. for penge at kiøbe uden paa gandske yheke steder. P. Resen. 406; de faa enke'træer, som nu sørge- ligen stikke frem mellem de afhuggede stubbe. Morgenposten. 1787. IL.27. 7 D) bestemt, endelig; hun vilde Strax have et enke syar af mig (1559). Khist, Saml. VII 882; ieg wille skriffue etthers kong. maytt. encke .beskied till, naar ieg løb her aff (1564). D. Mag. II. 287. — 4) særlig, egenlig; aff andre mange stæder kand fheris eneke mening formerekis wdi samme støcke handell. P. Eliesen. 425; kallis wij prester icke aff emb- edens enckæ oc egne wilkaar men figwrlig. Biskopper(ne)s Gensvar. ul; paa thet wij sowlle icke siwnis att søge effter ord, tha welæ wij swatæ til eder enckæ mening, i haffwe i'thette swar. sst. h3; att predicke Gwdz ord, thet er icke prestens encke '96 synderlige embede. sst. ce1". — Som bio. ene, særlig; at then blotte 0c bare tro encke gør menniskin ret- ferdig. Biskopper(ne)s Gensvar. Mah2"; ligerwijss,. som thet raad schulde gneke forstøre messen. P. Bliesen. 375. Smlgn. isl. cinka; Rydqvist, 11.519; Riets: enka; Aasen: einka,

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᚽᚿᚴᚽᛋᛅᚦᚽ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.