Enfoldug

The Old Danish word Enfoldug can mean:

• to. 1) enkelt, usammen- sat; elementerne ere af det, som er enfoldigt oc uden forblændelse. B. Tott. III 280; disse ere de eenfoldige legemer, af hvilcke de formengde kom- mer herfor. Comenius, Opladne Dør. $ 28; viola Jutea, gule ilitter, enfoldig. Block, Horticult. Dan. 72. — 2) blot, almindelig, slet og ret; gaade han icke fasted saa mange dage til hobe, da skulde han helder æde paa en enfoldig fredag en bryde den dag. Chr. Pedersen. I. 273; disse haffde maa vel ske hertil huldet hannem (0: Jesus) for it een- foldigt menniske oc icke viste, at mand skal søge hielp hoss hannem i døds nød. Tidemand, Post. I. 69". — 3) jævn, simpel; naar nogen maatte daglige æde kaastelige rætther, oe han da æder enfoldig mad, rød, kaall, velling. Chr. Pedersen. Il. 112; Dauid hadde beller holdet seg enfoldig som en almowsmand. Tavsen, Post. sommerd. 120; hand Jod sig icke nøye met den enfoldige, tarflue- lige oc ærlige spisning. Vedel, Saxo. 395.—4) uskadt, sundt; naar dit øye er enfoldigt, da bliftuer alt dit. legeme liust. Matth. 6.2 (1550, Chr. Pe- dersen, 1647; Vulgata: simplex; Luther: einfåltig). — 5) ærlig, op rigtig; Esau war giordh klog mån, jæyæ skullendes, æn Jacob enfoldugh man, boændes j pawlwnæ. GJ. D. Bib. 1. Msb. 237 (Tavsen: cenfoldig; Vulgata: simplex); Herren beuarer de enfoldige. Ps. 116.6 (1550, 164% Luther: die einfåltigen; Chr. Pe- dersen: ydmyge och simpele) — 3) ukyndig; thet ær safid, at the, ther ienfoldugæ æræ; moghæ haffvæ noget ff kirkins logh. n. D, Mag. VI. 205.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᚽᚿᚠᚮᛚᚦᚢᚵ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.