Em(bjedsmand

The Old Danish word Em(bjedsmand can mean:

• no.
• 1) håndværker, næringsdrivende; engen æmetz- men, suther, skredber, smeedæ eller kiøpmen (1452). Rosenv., G1, L. V. 806; (1522). sst. IV. 97; Dipl. Chr. I. 378; (1821). D. Mag. III. 299; opifex, emetsman eller arbeydisman. Vocab. 1514; fiskere oc swdere oc andre saadanne embetzmend. Chr. Pedersen. III. 219, IV. 410.17; Ap. g. 19.24 (Chr. Pedersen, 1550; 1607: konstner); haffde wij befwnd- ett, att mellere, skreddere og guld- smeder nw mijndre staale end till- forn, oe att andre embetz mend eforde theris handewerck mett større fllitt. P. Eliesen. 404; anden part och Gudz lod, som fiskere oc andre embitsmendt giiftwer, Malmøb. 42; almindelige embetzsmend, som ere skrædere, guldsmidder. Herm. Weig- ere. 225%; det vaar skomager oc andre tydske embetzmend Hvitf. VIII. 43. —
• 2) befalingsmand, lens- mand; Johan Oxæ wor ælskeligh thienere oc embetsman vpa Kroghen (1454). Geh. Ark. 'Arsb, 11. till. 8; Oleff Friis wor embitz man paa Kalleo oc flere gode men (1484). Hi- bertz, Aktstk. om Århus. J. 41; Jep Tuordssion emlitzmandt till Nes- byholm (1539). Rosenv., GI. D. II. 87; Keye Randtzow, vor embitzmand paa Koldinghus (1539). sst. Il. 91; borgemesther och raadtmend meg. till embitzmand offuer thet samme landt, stadt och slott keist, (haffue) (1525). n. D. Mag. V. 92; Soffren Norby, ridder, embitsmand paa Wisborrig. I vitf. VII. 71. Den i Molb. Gloss. u. embedsfolk fremsatte mening, at fit.: embedsmænd kun bruges i bet 2), er, som det vil ses, urigtig. Smlgn. is. embættismadr; Sch. u. L.: aw- bachtman. —

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᚽᛘ(ᛒᛁᚽᚦᛋᛘᛆᚿᚦ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.