Em

The Old Danish word Em can mean:

• bio. ligeså; han gior mands kiøth em hort som staal. Romant. Digtn. I: 65 = Jemfhært. sst. II 187, — em val 0: ligeledes, tillige; i Lunde domkirke ok em wal på then sammedagb pa lunde landsthing (1887). Molb. o. Peters. 11 — saa vel som oc. Hvitf. IV. 46. Smlen. Lund: æm. Ordet er = jævn. Til bortfaldet af j smlen. Varming. $ 42; Kok, Sønderj. Folkespr. I. $ 90; tilvergangen af »yn» til »mn« smlgn. is). efni, d. emne. Jvfr. Rydqvist. I. 414; IV. 396. Smlgn. jæm og om. Embede (emmede), no.
• 1) gærning, bestilling; tw skalt giffwæ hannom kalkæn æfftær thit æmmædhe. G1. D. Bib. 1. Msb. 40.18; han skwlde wærm jen skib mand; thet emmed kumne han jllæ bære. Romant. Digtn. IL 62; hwat æmmædæ hwær hade. sst. IL 52.19 — embede. Chr. Pedersen V. 86.16; hwer mand skal brwge sit embede, som han tager sig fare, det beste, han kan. Chr. Pedersen. IV.397.27; alle embede, som brngis och gøris met henderne. sst. I. 13-14; (1821). Rosenv., G1. L. IV. 60; vi haffne ey lærd at brygge eller bage eller noget sligt embede at mage. Grundtv., Folkev. III. 896; for- derffue de alle embede: Herm. Weig- ere. 108%; (= nt. stende, se udg. 1549. 94), saadanne embede. Rvitf. VIL 180; embeder. sst. VIL 162. —
• 2) håndværk; om noger gildbrøder eller søstre, som ære” guldsmeder, remsneder eller swerfeyer worder saa fatigh, ath hand eller hwn kunne them ey fødde aff theris embeth. Suhm, Saml. I. 2. 212; om noger man hafide en' dreng at Jære embithet (1496). Kbhvns. Dipl. JU. 19; (1509). D- Mag. III. 234; de vaare tapetemagere i deris embede. Ap. g. 18.s (1550, ] sChr. Pedersen, 1607; 1647: hand- verek); P. Bliesen. 154; (1587). Rosenv., GI. L. IV, 180; alle em- ditt (1549). n. D. Mag. 1. 93; jeg wor suder oc ieg wor ssmedtt, skred- der gierning bructe ieg oc medtt, ieg kunde oc mange embeder flere. Kort- vending. v. 2697-2701; att handt- wercherne och embederne her i byenn pan foede foris maa (1642). Geh. Ark. Årsb. HI. till. 117. — 3)håndværkslag, lagsret; scall han (: guldsmedesvenden) eskæ embithet twevnæ sinnæ om aarit (1496). K bh yns. Dipl. II. 18; om noger suldsmeth toge noger swend till sig, oc han vistæ, at han ey war echte, han schall bødæ i embithet en halff marck sølf- fuæ. sst.; hand schall bierghe segh met oc giøre koninghenn och stadhen følt meth embethet ... giffie fore første thiidt, hand biwdher segh till at witnæ (0: vinde) embethet, tv skil- linge (1812). sst. IX. 193; huor ere alle embede saa wtro. Herm. Weig- ere. 250" (= nt. geselschop, se udg. 1549, 282); maa embedet haffue en visz sted oc laugshuss (1649). Ro- senv., G1. L. IV. 420. Smign. isl. embætti; Sch. u. L.: ambacht, hvor der også findes prøver på assimilerede former, og bager-, bonde-, bødker-, guldsmede, knivsmede-, præste-, sko- mager-, smedeembede.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᚽᛘ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.