Elende

The Old Danish word Elende can mean:

• to.
• 1) uden- landsk, værende i et fremmed land; beskerme viduer, modherløse oc fadherløse børn, pilegrime oc ælende (1440). Geh. Ark. Arsb. I. 41; Dipl. Chr. I. XIII; effther thy hv war een ellendæ quiunæ oc haffde her æy frændher eller neste nerwærendes (1464). Codex Esrom. 243; du est en fremmed, elende mand. Chr. Pe-ersen. V. 156 4; hans seed skulle vorde elende oc bo i fremmede land. Ap. g. 7.5 (Chr. Pedersen; 1550: fremmet); dy luod hanom ycke bliffue ellende (9: i fremmed fangenskab). Grundtv., Folkev. 11. 2990. —
• 2) landflygtig, skilt fra; fordrivæ danskæ mæn hanvum af righet, oc blef han xitij aar ælændæ met kuningh af Swærighæ. n. D. Mag. V. 177; den stund wii ere i vaare legeme, da ere wii ælende fra Gud. 2. Kor. 5.6 (Chr. Pedersen; 1550: fremmede). —
• 3) nødlidende, elendig; der den elende robte, da hørde Herren oc halp han- nem aff al hans nød. Ps, 34.7 (1550, Chr. Pédersen; 1607: elendige); it trøstløss, elende og bedroffuit men- niske. Herm. Weigere, 284; see ned til oss elende. Psalmedigtn. I. 298 Smlgn. Sch. u. L.: elende, (jvfr. Fyn- ske Aktstk. 31); Fritzner. $23: erlendr; Rydqvist. II. 376, 680. — Flendig(en), bio. elendig, ynkelig; saa dennem ligge saa ælendeligen bunden vdi bolte oc bier. Vedel, Saxo. 299; male vivit, Jeffuer elende- ligen. Colding, Etymol. 709; hand maze elendeligen staae natten igiennem: B. Tott. DL 88; blefve jammerligen oc ælendeligen ombragte. P. Re- sen. 10.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᚽᛚᚽᚿᚦᚽ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.

Similar entries:

• Elende (I)