Elå

The Old Danish word Elå can mean:

• no. havk. 1). ild; tag thenne eld oc slock hannem. Hell. Kvinder. '44; n. D. Mag. V. 176; for wel jeg brenne paa en eldb. Romant. Digtn. IIL 43.26; 130.6 = ild. Chr. Pedersen. V. 31.103 89.10; brennæs j luæ ællær eldb. G1. D. Bib. 3. Msb. 13.52; eld och Jyus och allebande eld wel beware. Rosenv., GI. L. V. 27. — jeld. Romant. Digtn. I. 119; leld. sst. I. 65. = eldh. sst. II. 187. Jydsk form, se eg. — ildhen kommer aff himmelen ned, alle ting scal ban brændhæ, Hr. Michael. 42; som ilden, han brenner. De 15 Tegn f. Dommedag. b2"; Chr. Pedersen. Luk. 12.49; ilden er optent, oc hand skal brende. 5. Msb. 82.22; Jex. 21.4 (1550, 1607); 2. Mak. 120; ilden holder Gud ved mact oc lader hannem frit bruge sin naturlige tilbøielse. n. Hemmingssøn, Om Ecteskab. 41; naar ilden skilles ad, brænder hand ej længre. P. Syv. 1. 508. — hunk.; haffue de værn aff ilden, at wi kunde icke komme offuer til dennem for hendis brynde oc hede. Vedel, Saxo. 442; flere vare, der beflittede sig at holde ilden ved Jige end at udslucke hende. P. Resen. 439. . Ordet er ellers gennemgående hank. i Nordisk. — 2) sværge til ild 0: dømme til at brændes; se sværge. —:3) den hvide (onde, vilde) ild 9: rosen, hud- sygdom; om nogen haffuer den onde eller vilde ild, som mange kalle s. Anthoniess ild. Chr. Pedersen, Læg- ebog. 83"; ignis sacer, kallis then onde ild. Vocab. 1514; — vnge oc spæde børn faa oc den hvide ild, naar som naturen vddriffner det onde, hede blod, H. Smid, Lægeb. UI. 41%; pusula, hvid ild. Colding, Etymol. 1016. Nucleus latinit. 1404, Hos Heny. Harpestræng findes oftere then yllæ eld, se sst. 1. 6. 58. 69; Ul. 15. 17; på flere af disse steder findes også læsemåden: then ondhe yldh, se Molbechs udg. Smlgn. Sch. u. L. V. 5637-21; VI 313.5-175 Grimm, Wb.: antoniusfeuer og feuer 16) samt ilding ndf. — Jvfr. vådeeld. — Ildarn, no. arnested; som haffuer ild i Zion oc en ildam i Jerusalem. Es. 31.0. Smlgn. arm. -- Ildblink, no. Jom. Moth. Måske en omdan- nelse af n. imbre, is). himbrin.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᚽᛚᚮ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.