Eje(n)dom

The Old Danish word Eje(n)dom can mean:

• no. 1) ejendom, ejendomsret; far huilken gardh ok æydom jæk vedherkænner mik falt (2: folt) wærdh vp at haue borit ..…. tilbinder jæk mik thæn.for% rættikhet ok æydom j thæn for% gardh fri ok hemlæ (1408). Molb. o. Peters. 302; jæk skal giffwe thic Canaans land till ewymnelighe eyædom. 1. Msb. 17. (Gl. D. Bib. 1550, 1647); Chr. Pedersen. I. 99; (1537). Rosenv., Gl. D. IL. 24; huilkett, handt meen- er, icke kand giøre nogett cyedom fran kronen (1591). sst. IV. 290; den ene (0: skat) skulde de vdgiftue aff deris handel oc eyedom. Vedel, Saxo. 151; possessio, ejedom. Colding, Etymol. 1189; B. Tott. I. e1; ey- endom. sst. e1"; dyd er stadig eje- dom. P. Syv. I. 75. — fit; koøbe mange storre eyedom oc iordegudtz (1527). n. D. Mag. V. 213; i haflue gyedom brede oc lange. P. Smed. g? — 92) jordtilliggende; det efterskrevne gods, som er Mariag- ærs birk og det eiendom, som der!imellem ligger (1490). D. Mag. VI 118; fore goudtz icke er besigth- et, huor got thet war paa eyendom, skouff, marck eller herlighedt (1588). Rosenv., G1. D. IV. 120; som er fast halffparthen och mere 'aff thet; the bruger aff samme gaardtz eyendom (1891). sst. IV. 805. I Salling er godt ejendom det alm. udtryk om god avling, god jord. Som det vil ses, kommer formen ejendom tidligere frem i denne bet., end i bet. 1), hin fore- kommer vel (1440). D. Mag. VI. 71; (1519). Rosenv., G1. D. 1.87; (1588)., Rosenv., Gl. L. IV. 148, men ordet lader sig her lige så godt opfatte i bet. 2), Ik. er ikke blot en følge af skriveres usikkerhed, jvfr. O. Nielsen, Jydske Tingsvidner. XXII; men kønnet er vaklende ligesom ved flere ord, med dom som sidste Jed, jvfr. dom. — 3) ejendommelighed, egen- skab; føye thette mit arbeijde effter danscke maals naturlige eijedom. Fr. Vormordsen, Davids Psaltere. a4; som wijde oc best for staa theris twngemaals naturlige giedom. P.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᚽᛁᚽ(ᚿ)ᚦᚮᛘ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.