Egenskab

The Old Danish word Egenskab can mean:

• no. 1) ejendommelig- bed; fædernesproget, hvis egenskab han allesteds vilde beholde, P. Syv. I a6"; bør dend, som vil over- sette, vel at forstaa begge tunge- maalenis egenskab. Gerner, Epit. 54. — 2) sammenhæng; saa at erkebispens assignation med ingen skatte af det aar nogen egenschab havde(1662). A. Larsen, Optegn.17. — Ægenvillig, to. 1) egenrådig. Moth. — 2) eftergivende; der er intet, som giør meere tilbøyelig til vrede end alt for blød oc egenvillig opfødsel. B. Tott. IL. 54. — Egen. villighed, no. egenrådighed; do myrde manden i deris vrede oc i deris egenuillighed haffne de forderflnit oxen. 1. Msb. 49.6 (1830, 1647). — Egen vittighed, no. egennytte; all egen- uittighed, wtro oc gerighed. Herm. Weigere. 10%. Ordet er uden tvivl en trykfejl for egennuttighed (= nt.de egen nutt, se udg. 1549. 109. — Egjere (ejere), no. ejer, herre; skogh som i frith æg lysth aff ægiere (1446), Geh. Ark. Årsb. V. 68; -drotthen ær aars eyeræ. P. Lolle. nr. 40; ' ejere, possessor. Colding, Dict, Herlov.; der kommer gerne rund arving efter karrig ejere. P. Syv. I, 25. — særlig: lodsejer, selvejer; disse xij egre och rebs mendt rebue och skyftte Leeds felleds skoff (1579) Jydske Saml. II 882. Smlgn. ejer« mand.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᚽᚵᚽᚿᛋᚴᛆᛒ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.