Egde

The Old Danish word Egde can mean:

• no. fuglenavn, parus. Moth. Efter Moths. forklaring skulde ordet altså betegne musvitten; derimod for- klares isl. igda om spetmejsen (sitt evropæa) se Egilsson og Fritzner; således forklarer også Hallager n. egd; efter Aasen er »n. igda vip- stjærten (motacilla alba). A.Berntsen. I. 310 har egde som norsk navn: den fugl egde, er stor ,som en lercke oc siunger hele natten om sommeren; ligeledes V. S. 0., der forklarer ordetsom sitta evrop. Ege (eje), go. 1) eje, have; nut.; ladher ethers søster thæt hun 20. Romant. Digtn. Il. 287 (= aa. sst. I. 130); vspart scal ware alt thet, ieg aa. sst. II. 304; thro thu, oc thu aast. H. Suso. 172.6; alt det, du aa. Grundtv., Folkev. II. 1484, 142b; jeg den datter aa. sst. III. 621 2; aager. sst. I. 6b; Jiff oc siel oc alt det, ieg aar. Psalmebb. II. 66; hwo som fisker i anners manz Wat, thot, som han agher ey del i (1446). Geh. Ark. Årsb. V. 63; han wedh icke aff, hwosom penningene egher (1443), Kbhvns. DiplI. 168; wor slecht ægæ sydhen Africa. Romant. Digtn. JIL 92.2 == maa ege. Chr. Pedersen. V. 63.26. — dat.; alt det bonden. atæ (1417). D. Mag. 1. 867; Rimkr. n5; thit folk, hwilket som tw ottæ. Gl. D. Bib. 2. Msb. 15.16 (eyædhe. sst. 5. Msb. 3.4; Josva. 5.4); her ligger eth ødæ.sloot, ok tthet ate en ræsæ i fordum. Romant. Digtn. III. 101.10 = aatte. Chr. Pe- dersen. V. 69.20; (1513). Rosenv., GI. D. I. 35; Vedel, Saxo. 260; den stund, Hothbrodus aatte Danmarck. Hvitf. I. 9; Grundtv., Folkev. IL 163b; JV. 84a; gielde thenn mand ; wiide, som kreet otte (1598). Hist. Tåskr. I. 449; Parisatico een dei- lig datter aatte. Hexacm. 127; P. Syv. I. 105. — hdl. tm, ejendom; Kiudt. Jesperssenn hagde soltt till Hans Jesperssenn hallfiparthenn aff synn bondegaaxdt till euerdelig eyg- ende (1539). Rosenv., GI. D. II. 85. — ]. tm.; han bant eth swærd wetb syn sydhæ, thet hadde en konngh ottb. Romant. Digt». IHL. 85.27; ath. sst. TIL. 94.21, 10.93 hans forelldre haffuer aatt vdj Klipstruppe fire gaarde (1598). Geh. Ark. Arsb, IL till. 79; denne hertug Christoffer var den skadeligste konge, riget nogen tiid haffuer aat. Hvitf. IL 285; II. 245; nogen fyrste, som haver aat det land. Kingo, Samso.a2'. — nm.; hvo ikke gem- mer en pending, faar aldrig 2 at ege. P, Syv. LI 405; — ad vi ey Jenger maatte aa dend quinders floer oe krone. Arrebo. II. 19; saa got, som nogen part i werden har at aae. Kingo, Kronborg. a2. En falsk form dannet efter ut. frems. m.; se ovf. — If. i samme bet.; suar han, at han eyæs thet aff rætte aff. n. D. Mag. VI. 194. Endnu brugeligt i Sydsæland med den også på anf. sted passende bibetydning: (eje og) erklære for sin ejendom. — 2) have til ægte; Gro, Geuerdh Berliins dotter, som Magnus Willatessøn nw æyer (1406). Mob. 0. Peters. 287; hun aatte dog kong Siuard Norbagge. Hvitf. I. 37; hans søn Knud aate hertug Henrich Løftuis daatter Giertrud. sst. IL. 14. Smlgn. have. — 8) vedkende (sig)?:thet kunde. hand icke fornechte, dog udi ingen maade att vere giordt frue Karene till nogen trodtz, men: haffuer eyett sig self theratt (1890): Rosenv, Gl. D. IV. 204. — 4) burde, skulle, tilkomme; ho som gaar i gildet och hauer tel forn noger sag paa segh,her æyæ ikkæ brødræ at beuorse seg) met. Kofod Ancher, Dske. Gilder, 109, 117; all thennæ amfideel, som fort« husfrv Gertrudh oc oss æfter hennæburdhæ eller ate at ærfwæ (1400). Molb. o. Peters. 107; satte therfor y rette, om hannom eyede at gangeuti rette (1540). -Rosenv., Gl. D. I. 55; holde samme hindis breff, som en adelsperson eyer och bør att giøre met retthe (1578). sst. JIL 311. — then contract oc recess er icke saa rettelighen holden, som thett seg oytt oc burdt hagde (1533). Rosenv., G1. L. IV. 146. — foré saadan theres store welluillighedt oc welgerningher tha eyett thennom mett allt skeell well anden tack oc større kierliighedt (1527). n. D, Mag. V. 296. — ]f. i samme bet.; huilkæ gudeligæ menneskæ thette brøderskap begære jnd at gangæ, eyes jnthet at giffuæ fore brøderskap eller jøangh (1496). Fynske Aktstk. 59; (1516). V. Simonsen, Elvedgård. I. 79; lanng thacksigelse, som theg well eydes och burde (1561). Khist. Saml. V. 841; cies Niels Smedtt at bøde epther logenn (1558). Rosenv., GJ. D. I. 210; (1563). sst. IM. 9; hues hannom. eiges och bøer at giøre ogh giffue hamom (1584). sst. IV. 4. — 5) skylde; da kom faar hannem en aff hanss tienere, som aatte han- nem x twsinde pund. Chr. Peder- sen. II. 248; han fand en anden sin jefn cristen, som eyde hannem hwnd- rede penninge. sst. 11. 250 (= Matth: 18.94 også, hvor Chr. Pedersen begge steder har: vor skyldig); skall haffue en forscriffuelse thill bispen om Jo- hanne Carisio, som eier hende 550 daller (1598). Khist. Saml. III. 65; eie bort, være skyldig. Moth. Med hensyn til bøjningen smlgn. Lyngby, Udsagnso. i j. L. 84 og Rydqvist I. 276. Til bet, jvfr. isl. eiga; Schly-

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᚽᚵᚦᚽ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.