Efterstand
Old Danish Dictionary - efterstandMeaning of Old Danish word "Efterstand", as defined by Otto Kalkar's Dictionary of Old Danish language.
The Old Danish word Efterstand can mean:
- no. = efterstad; handt icke hagde fuldtgiortt kronens bog, oedt siidenn fore samme hans epther- standts skyldtt hagde udloffuitt enn oxe (197). Rosenv., Gl. D. IL. 58; Eschio Brok beretthe, at schyld ochandgille aff same gaard schulle til- bagestande i IX aar, och fremlagde ett register paa samme effterstand (1590). sst. IV. 233; forfare wij, attj endnu staae tilbage mett 200 daler, thij bede wij etther, attj... for" efiter- stand wforsømmeligen att: yde och fremføre (1658). Hubertz, Aktstk. om Arhus. I. 188;-om denne besold- ning, rest oc effterstand haffuer de Holster offte søgt om vdi Engeland. Hvitf. III. 478. Smilgn. bagstand. —Efterstande (efterstå), go. 1) stå eft-er, følge efter; de vindebuged seyl ophidsedis i raa, en pible-skummed strøm lood skiben' efterstaa. Kingo, Chr. V. anhang. c8". — 9) blive, stå tilbage, ikke være betalt; lod salig Frederich efterstaa saa sten almysse. Kingo, Kronborg. bå. fie— annhollendis om nogen bethalling, thennom endnu skulle efitherstaa (1578). n.D. Mag. I. 47; paa huilcket gielld- breff hannom skall efftherstande och restere nogenn renthe-pendinge (1593). Rosenv., G1. D. 1V. 365, 285; vildehand icke komme, før hand baffde fanget hans effterstaaendis rest oc fortiente besoldning. Hvitf. II. 214; all deris efterstandendis besoldning bleff dennem betalt. P. Resen. 172. — 3) have til gode; gafve de fore, at de effterstod en deel aff deris be- soldning. P. Resen. 114. — 4) efter- tragte; vten han for the glædæ før, ther hans hiartæ efftær stoar. Romant. Digtn. IL. 162; her Baldtzer haffu eptherstandett samme kald (1591). Rosenv., G1. D. IV. 268; dend glæde, som jeg efterstood. Kingo, Psal- meb. 38. Smlgn. stande efter.
Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᚽᚠᛏᚽᚱᛋᛏᛆᚿᚦ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.
Abbreviations used:
- g.
- grad (gradus).
- go.
- gærningsord (verbum).
- n.
- norsk.
- no.
- navneord (substantivum).
- nt.
- nedertysk.
- t.
- tysk.