Efterlade

The Old Danish word Efterlade can mean:

• go. 1) i nuv. bet.; andre bøger, som ere oss offterladne aff vore fedre. Jes. Sir. fort.; arff, som dennem effter deris fader vaar effter- laden. Vedel,' Saxo. 272; (Oluft) vaar eniste efiterladne mands person aff det rette konge blod. Lyschand. 240; deris trodtz oc efterladne folck laae udi Lindkiøping. P. Resen. 183, 391. — 2) overdrage, afstå; haffuer Albret konge vdi Suerige effterlat k. Woldemar disse effterskrefine lande. Hvitf. III. 589; huilekit land kong Albret vdi det aar 1386 arffueligen haffuer eflterlat kong Woldemar. sst. VIL 102; hafde konning Christopher aff Beyeren anno 1440 bevilget oc efterladet græfve Adolph samme her- tugdom. P. Resen. 188. — 38) ind- rømme, tillade; bleff hannem anden gaang efiterlatt 14 dags dag att søge vindisbyrd (1590). Rørdam, Univ. Hist. IV. 415; er thett samme 3 danne-quinder eptherladt att motthe gaae ind oc thalle med hende (1590). Rosenv., GI. D. IV. 229; (1595). Khist. Saml. V. 634; de forsende saa her ind en ved naffn mester Mor- ten, huilcken bleff effterlat aff kong Christen at predicke. Hvitf. VIL 138; huilcket ieg vel effterlader at vere skeed met belæning, men er icke skeed til arffue. sst. IIL. 382; begieret han forloff at motte komme der til skolen, huilket. bispen effterlod. D. Mag. I. 26; permissus, effterlat. Col ding, Etymol. 757; (1681). n. D. Mag. II. 859; efterlod Gud ham al- tingist at bruge. Jersin, Via vitæ. d6; (1667). Bruun. 14. — 4) give afkald på; hand vilde aldelis intet effterlade aff kirekens gamle rættighed. Vedel, Saxo. 517; io meere en konge effterlader aff sin ret, io større er hans naade. Gerner, Ilias. 5; hans første- lige fromhed hafde fornæfnde udlofiv- ede summa gunsteligen effterladet og slet affgiffvet. P. Resen. 223. — 5) eftergive, tilgive; haffuer Iffuer Lunge eptherladet och tilgiffuet, alle hvis laugmaall och sager som hand paa thennom haffuer (1573). Rosenv., G1. D. UL. 204; Orion (Kvartal- skr.) 1. 159; Hvitf. II. 242, IV. 393: icke heller er den mild oc naadig, der efterlader sig self sine forseelser. B. Tott. I. 109; hvilcke efterlod all deris forseelse. Gerner, Ilias. bl. — 6) undlade, ophøre med; begge konger skulle tilskriffne deris krigs- folck oc aluorligen befale all fiendtlig handel at effterlade. Hvitf. VIII. 88; som du vilde sige, at disse planeter skulde effterlade at tage vare paa det, de ere beskickede til. D. Tott. I. 140; alt det, hun af forlystes kunde, det efterlod jeg ingenlunde. Bording. I. 272; effterloed Hendrich Rantzow icke at tilskrifve sin egen fader, P. Resen 6. — 7) udelade, forbigå; huilcke forundre sig derofuer, at saa fornemme oc saa Jifligt it blomster er gandske effterladt oc gaaet forbj aff de gamle, at de der om. icke hafue talet. $. Paulli, Flora. Dan. 191D. — 8) give efter for; naar vi efterlader nocksommelige udvissninger, er on samtyckning (= cedere). Comeni- us, Opladne Dør. $ 358. — Efter Jadelse, no. 1) tilladelse, indrøm- melse; saadan lycke vor hannem icke vden vor Herris synderlig villie oc effterladelse tilfalden. Lyschand. 292; permissio, efterladelse. Col- ding, Etymol. 757; holt sterek vact offuer en wbluferdig dastter, atSl fader eferladelse der 81. Jem, År — - poter re Ser: tilKlee dom, om et deris elle ladelse forfremme wkyskhed 00 horori i Bonmingssen, Om dsommelige 18 s stige sdete se store MagBsett ål hed D. es90. 3047 le fox oBen. efterladte, Ded ele venlig berilning at lade 5falde deris Jands høyhed. sst. 51ersten 0 ver ke Ade in dulgere laden. Col- ode; Julens, sleus 18- visniUr 1703 048. Smlsn, iel eptNlder, S edkien, o. oterlenten.— Efter: aderhed, 10. eftergivenhed, over- ere Eee Slag klaring. syforten” Slorladenhed. Vedel gå fomaegen tteladennede P. i», Willers uds 698); idelgentia, el: Behed, CoA s Ble 1448; Nyelous latioe, Tå Be tterNolde renit 116

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᚽᚠᛏᚽᚱᛚᛆᚦᚽ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.