Effes

The Old Danish word Effes can mean:

• go. kives, klamres. Moth. Il. efa bet. tvivle, men ordet har i n. og sv. fåt til dels anden bet., jvfr. Aasen: eva, sv. jåfva, dog ikke den af Moth angivne. Smlgn. også Rietz: åvas 2).— Efte(r), fho. 1) efter; fik han Swe- tikæ æftæ konung Eriks dvth. Brandt. 68.1; thær æftær, sst. 68.4. Med hensyn til den manglende udlyd jyfr. Lund: æfter; Schlyter: æptir; Rydqvist. Il. 451; IV. 429. — 2) med hensyn til, for, over (om handlingens mål el. anledning); arbeyder icke effter den mad, som forgaar. Job. 6.7 (Chr. Pedersen; 1550, 1607: paa.); ieg skøtter inthett effther dig. Grundtv., Folkev., I. 288b; i tør inthet effter tem kære. sst. II. 529b. — bio. 1) bag efter; fulde de den stolte iomfru i den fruffuer-stofine, effter gick den terne. Grundtv., Folkev, I. 287a. — 9) tilbage; hwi far thu ey effther til thin husfrn. Hell. Kvinder. 2.22,»5; han lodh ien lønligh til sigh kalle, the andre ware ther eftther alle. Ro- mant. Digtn. I. 19; bort red ryder, effter stod den duerig. Grundtv., Folkev. II. 40a; Niels Ebbesen red att veien- frem, effter holt greftuen och alle hans men, och ingen effth- er hannem thorde. sst. III. 594b; 604b; hun løst (0: læste) eftter, som hindis moder løst fram. sst. II. 2685 = alt det. hendis moder kunde sende, det kunde den iomfrue vel vende. sst. II. 278; tykkis dem, som boe i adel- bye, at det torp staar dem til skade, da maa de kalde dem efter” igien. Chr. V. D. L. 35-10-54. Se også råbe efter. — 3) igen, atter; thenne caster nidhær Gudz mynster oc goræt vp efter innen tredie dagh. Hell. Kvinder. 17.91; tha mon han effter saræ qwidhe. Romant. Digtn. II. 51; skal iech så hiemmeligh deden fare, tha maa megh effther herre Keye dare. sst. I. 33 = atter. sst. II. 161. — 4) til(om spærring); haffde de siuncket dybet effter met store stene. Vedel, Saxo. 480. Jvfr. igen. — Smlgn. after og agter. — bdo.fordi, efterdi; effther thet gotz var ey ighen Jøsth, tha er thet ey pånth (1487). Matzen, Panteret. 24; Psalmedigtn. I. 62a; Kort- vending. v. 999; eflter aldting er omuendelige oc vstadige, vilde ieg haffue ec. f. n. denne lille slectebog offuerantuordet. Lyse hand. XXV, 29; effter hun det icke ville giøre, lod hand hinde sette paa it baal. Helvad, Encolpodion. ssss1"; effter vogn- ene var der beklemt til stoer hinder,da giorde de Svenske stoer skade. P. Resen. 178. — effter at = efter; huorledis thett enæ landt kandt komme thett andett till hielp, efiter at riiget Jandtbrodett oc atskill fraan huer andh-er met siøø oc saltwandt (1588). n. D. Mag. XI. 206; Engelbret redde sig at fare met baad at Stockholm, effter at hand vaar gantske kranck. Hvitf. 1V. 569; effterat saadanne aaser ere meget underskeedlige aff størelse oc fructbarhed, hafve derfore alle byemænd hver sit styeke i hver aas. A. Berntsen. IV. 450.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᚽᚠᚠᚽᛋ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.