Eder

The Old Danish word Eder can mean:

• ejesto. eders; saa skullæ jgømæ ether daglyghæ liffneth. Brandt. 284.1; thz ær edher kære søn. Rim- kr. d1; han wiil worde cristen oc ether man. Romant. Digtn. III. 159. 13 (= eders. Chr. Pedersen. V. 108. 19); sst. II. 126;- aff edersstore be- gæring. Fr. Vormordsen, Dav. Psalt. a3"; eder hoffgaard. sst. b1; Tavsen. 134; thenne eder kireke erkrap. Biskopper(ne)s. Gensvar. c4"; eder lerdom. sst. q4; — edre skaleke monde. sst. q4". — jordæn ær j edhert vold. G1.D. Bib, 1. Msb. 34.10; j edre slækte. sst. 1. Msb. 17.2; edert endeligt er det evindelige lt Chr. Pedersen. IL-164; ederss. sst; Chr. Pedersen. 1. Kor. 7.5; det er stedse eder tid. sst. Joh. 7.6 (1550: eders.); sst. Job. 15.16; Ap. g. 3.16; edert Jutherij. P. Eliesen. 59; at edert geckerij kan dess wijdere kyndis, sst. $7; han scall wære allis edre tienere. sst. 126. -- edræ prester, te liggæ vdy onder Jefneth. Mandev. Rejse. 73.3; edre wuenner. Tide- mand, Post. IL. 74. — i nawer met ether tænner. HH. Suso, 53.36. Den sidste form er særlig jydsk; jvfr. Lyngby, Sønderj. Sprl. 52; Var- ming. $ 70. Smlgn. ider og Gl. D. Bib. gloss.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᚽᚦᚽᚱ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.