Dygdagtig

The Old Danish word Dygdagtig can mean:

• to. = dygdefuld; som en dygdactigere, mildere oc større begaffuit herre oc første, Hvitf. VIII: 333. — Dy(g) delig, to. 1) kraftig, havende (en vis) evne, udmærket; then, veth huilken allæ wrther oc allæ dygde- lige tingh fanghe dygdemæ. Molb. Gloss.; fik alle the ærlige stene, ther' dytelig vare. Hell. Kvinder. 74.1; taghe the aff sanden dydelige stene (1510). D. Mag. IL 174. — 2) dyg- tig, tapper; i hwerth thz skip hadeg well fyre heste, ther tijl saa mangen dydelig swen. Rimkr.m5; hans hierte stod icke effter aarckeløshed oc gode dage, men mere til dydelig idret oc mandoms lofflige gierninger. Vedel, Saxo. 15; for hans mandom oc dyd- elig sind monne hand dem vel befalde. Grundtv., Folkev. I. 825b. — 8) = dygdefuld; som er en dogdelig ok god qwynne. Brandt. 289.14; 264.10; om thz ær dydelieth. Rimkr. b1'; ethers nadæ fanger en dydelig oe skøon førstimnæ 515) D. Mag. W.. 27; førster, som edele, erlige og dygdelige vaare. Herm. Weigere. 5"; humanus, god, dydig, dydelig. Colding, Ety- mol. 567. — 4) hæderlig, ære- fuld; de takkede det kongen allene oe icke deris byrd eller dydelige adel- skaff. Vedel, Saxo. 325. — Somio. dydig, bravt; Jeflue retferde- lige, dygdelighe och tormodelige. Chr. Pedersen. 87; der sig vdi saa maade faar andre hiolt erlige ov dygdelige. Herm.Weigere.5'.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᚦᛦᚵᚦᛆᚵᛏᛁᚵ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.