Dyb

The Old Danish word Dyb can mean:

• to.
• 1) i nuv. bet.; thæt ær saa vit oc saa diypt. Lucid. 27; hwor sidder Gud høygt oc scer diybt. Tavs- en, Post. vinterd. 43%; — byerghæ oe jord och dywbæ dalæ. Hr. Micha- el. 39; gabata, diubt fad. Turson, Vocab. 65; — ith dypt vand. Chr. Pedersen. Ps. 69.3 (1550: dybt.). — 9) indholdsrig, vanskelig at fatte; ther, som hwn (0: skriften) er dyb oc icke klar. P. Eliesen. 96; diwbe oc drabelige sacrament. sst. 387; han screff Danmarckis krønicke paa saa edelig, god och dyb latine. Chr. Pedersen. IV, 485.21-25; Sax- onis latine er meget tung og dyb. Vedel, Saxo. fort. 8. — Som bio. dybt; diwbt neder ij dynde., Fr. Vormordsen, Ps. 68.5; siden the be- gyntte see nogett diwbere, end hand haffåe seett. P. Eliesen. 369.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᚦᛦᛒ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.