Dy(gd

The Old Danish word Dy(gd can mean:

• no. hunk. ( isl. dygd.)
• 1) kraft, evne, egenskab;' the førmer taghe enest sacramentet; men thesse taghe sacramentet oc thes dygd. H. Suso. 171.95; al ting æræ skapte gafnlyghæ, sosom Guth hauer teth syn dygh i sommæ meræ oc i sommæ mynnæ. Lucid. 22; then sten... han hadde soå mangen dygd oc ærm, Ro- mant. Digtn. II. 1355; Hell. Kvind- er. 61.20; Gl. D. Bib. 5. Msb. 4. sr; Chr. Pedersen. Il. 259; be scrifiue de vrters dygder, som ieg kender, H. Smith, Urtegaardt. 1546. 24; Herm. Weigere. 205": lige som fruetene våuise træsens dygå oc godhed. Pallad., Visitatsb. q7'; skæris aff dem de unyttelige grene, som fortage den rette dyd, n.Hem- mingssøn, Om Ecteskab. 1572. 141; cardemomme med mange dyder sin af iorden strax mon komme. Hex- aem. 120; de friske blomster poden faar, de skal oc strax affpluckis, at dyden ey med dem bortgaar, Gerner, Hesiodus. 166; P. Syv. 1. 31. —
• 2) dyd; dygd oc visdom ere mv fforsmoed, D. Skuesp. 68; dygden haffuer sin værelse vdi gierningen, saa at man icke eniste skal vide hende. Herm, Weigere. 285", 6; Pallad., S. Ped. Skib. a2; synd oc dygd. Tidemand, Sjæl, Urtegd. y8; Lyschand. 17; — dyden, hun er slet min. S. Terkelsen, Astrew Sjungek. III. 114; der er ingen, som jo dyden skal findis tacknemmelig imod med saa skiel, han trolig hafuer fult hende. B. Tott. III. 188; dyden siunes selv, før hun gik aff Jande, sit sidste fode fied har slutted der at stande. Raun, Georgica. 50; dyden værver i alle lande, og den, hende eftertraar,bær krandsævindelig, Kingo Ligpr. 0. J. Birkerød. 117 (smlgn. Visd. 4.2 (1607)). — døyd ok udøyd. Brandt. 290.16; 291.15. — Især hos Vedel synes ordet oftere brugt ibet.: tapperhed, dygtighed; .dyd oc mandoms gierninger ere wdødelige i ieVedel, Saxo. 37; dennem tog hand til sig for deris dyd oc manddom skyld. sst. 78 (= ob res ab ipsis præclare editas. P. E. Millers udg 118); jvf. glossariet sst. —
• 3) hæder, venlighed; cya; huad hedher, hvad doyd Gud gaff them i paradijs froyd. Hr. Michael. 138; henne (0: jir. Maria) sømmer vel bodhæ hedher oc æræ, al dwth skål op aff rysæ. Psal- medigtn. Xlia; tackor iegh edher ffor all den store ære och dygdh, y megh bewisset haftne (1549). D. Mag. VI. 299; vndfick keyseren hannem våi Constantinopel oc beuiste hannem megen dyd oc ære. Vedel, Saxo: 254, 828; hialp med, at jeg bleff erckebisp oc giorde mig stor dyd oc ære. Hvitf., Jens Grand. 9. Smlen. Sch. u. L.: doget 2). Med hensyn btil formen døjd se. ovf. s. 228a.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᚦᛦ(ᚵᚦ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.