Dvælje

The Old Danish word Dvælje can mean:

• go.
• 1) tøve, opholde sig; Cananeus dwel ællær bliffwer hoss hafwet. GI. D. Bib. 4. Msb. 13.90; ath dwæliæ. sst. Dom. 9.41; dualde. sst. 1. Msb. 13.13; dwældhæ. sst. Ruth. 1.0; dwælith. sst. Josva. 10. sr; hwn Jod ey Jengber dwæliæ. Rim- kr. fl; contor, at duelge. Vocab. 1514; Turson, Vocab. 344; Erich dualde icke lenge. Lyschand. 285; Grundtv., Folkev. I 48; 152b; om noghen kommer gesthendes til worby ok faar dwalet hooss oss om winth- eren. Rosenv., Gl. L. V. 188. — han duelde ey til kjelden afh ride. Romant. Digtn. I. 55 = dweldis. sst. IL. 180. —
• 2) If. = 1); komme aff allæ honnæ fiskæ hart in til landit och duæliess ter tre dawæ. Mandev. Rejse. 101.10; dwelless. sst. 4; dwelgiss. sst. 162.3; hwes fordømmels . skal ey dwæles, H. Suso. 145.ss; jek will icke dwellies her for alth tith ryghæ. Romant. Digtn. III 119.25 == duelgis. Chr. Pedersen. V. 82.3);sst. IL 202; huilken borger som duelies vdhen theres stadh aar ocdagh (1477). Fynske Aktstk. 27; Grundtv., Folkev, IV. 233b; I 3254. — da dualdis met hielp at fremsende. Hvitf. IL. 3; der dualdis met kong Byrgis befrielse. sst. IIL 98. Smlgn. isl. dvelja. — 9) dølge; min samvittighed qvællis af alt det onde, som ieg haffuer gjort, oc hervil intet duellis. Psalmedigtn. I 2092; hans retvijsshed fortælle, hans gierninger ey duelle. Arøbo, Davids Psalter.d2'(= Psalmedigtn.1.264 b). Rimordene vise, at ordet må læses således, skønt dulle for dylje forekomer, se d. 0. For oviigt udgå vist- , nok: dul, n0., dul, to., dval, dvale, no. og dvale, go. alle fra samme grund- stamme med bet. mat, sløv.; jvfr. overgangen i bet. af dum. — Dvalsno. ophold, opsættelse; forthibeddes jac dwalsæ til mit martirium.Hel). Kvinder. 72.15.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᚦᚠᛅᛚᛁᚽ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.

Similar entries:

• Dvælje (II)