Dum

The Old Danish word Dum can mean:

• to.
• 1) mørk, mat (om farve), snavset; thyt. ænledæ ær falneth, dumth oc blekt. Psalmedigtn. I. XXla; m» esthu (o: ansigtet) glord saa dwm aff thin eghen hiernæ oc blodh. Mod. confit. 24; Brandt. 245.6; en mørck dag, en dum dag. Joel. 2.» (1550, 1647); hun (0: månen) bliffer mu dum oc myster sit Jius, Dav. Lyndsay, Om Monarkier. 5; lentus color, dum farffue. Colding, Etymol. 646; gammelt bus haver dumme vinduer. P. Syv. I. 14. —
• 2) svagsynet, svag (om synet); hans øyen vaar icke dumme, oc hans krafit vaar icke forfalden. 5. Msb. 347 (1550, 1647); hindis øigne ere megit dumme, saa hun ikke selff kunde Jessit (1575). .Rosenv., GI. D. III 264; siunen begynder at blifve dum. B. Tott. IL. 79; Bording. I 23; att mine øyen icke erre dumme, iå gand- ske blinde. Jammersm. 3. —
• 3) døv, tunghør; ørene, de ere dumme, oe pyene, de monne slumme. Arrebo. Ii. 24. —
• 4) stum; therræ vellig vise tee met tegn som andræ dummæ Mandev. Rejse. 108.19; ther blinde men gør ath see och dume at mæle. Hell, Kvinder. 29.10; i ginge til de dumme affguder. 1. Kor. 12» (1550, 1647; Chr. Pedersen: stumme); Chr. Pedersen. Matth. 9.32; mutus, stum, dum. Colding, Etymol. 793; et billed er dend bog, hvori dend dumme taler. BE. Naur d2'; ii; som en dum ey tale kand. Kingo, Psalmeb. 471, 164; mand lærer mest af de dumme mestere (mutis magistris 0: bøger). P. Syv. IL 169 — 5) klangløs? messing gaar for guld, for sølv det dumme tin. Thura Poet. Sager. 115. Smlgn. isl. dimmr og dumbr; Aasen: dumm; Rietz: dumm.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᚦᚢᛘ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.