Drueæble

The Old Danish word Drueæble can mean:

• no. et slags vinteræble. Moth, Måske = nuv. vinæble. Drulg) (årøg), to. (isl. drjdgr.) 1) rigelig, tilstrækkelig, drøj; ath Gwah vil beware den grøde oc gøre hannem drw oc mangfoldelig. Chr. Pedersen. I. 185; den dag bliver dru, som mand tilig begynder. P. Syv. I. 507; morgenstunden er saa drug som tredingen aff dagen. Gerner, Hesiodus. 120. — sommerved er dobbelt drøg. sst. 175. dives, drøfft, som forslaar vel. Colding, Etymol. 316. — 2) pålidelig, kraftig; att raade oc regere, rette og dømme liger- wiiss som erlige oc årwge mend, P. Eliesen. 402; mit roor er vel saa:åruat, som nogen disses klinge. Kingo, Samsø. b3; hvor stolten belt ind- flyder og af det faste land fuld druut et fauntag nyder. Kingo, Chr. V. ad. Smlen. sand, trætte-, u-, vilje-, ædrug. Med hensyn til lydovergaagen jvfr. også blug. — Drufgje (drøje), go. Tylf. gøres drøj, få forslag; Aruis dc formeeris der ved. Psalmedigtn. I. 1132; gid nu og til den (2: af- grøden) velsignelse mase føjes, at den med aarets længå udholde kand og drøjes. Bording. II. 833; drøjes, tage til. Moth. — ved dine fødder staar en jernstang spis opbøyet,huorpaa saa mangt et lius for dig er blefuen drøyet (1683). D. Saml. 2. R.: VI. 215 (menes der, at Jys- et har brændt længe?) — 2) be- kræfte, bevidne; mz sandhen kan jeg thz drwe. Rimkr. p2; same ord och tilsagn nocksom at ville druffve (1585). Rosenv., G1.D. IV. 72; icke thenn sin helling och wedkiendellse medt andre fremmede mendtz eedt mehaffuer druitt och bekreffthett (1593). sst. IV. 381; ieg kand det fuld vel drue. Grundtv., Folkev. IV. 3152; af hver en tødel i Guds ord mand kand opdage en lærdom bierge-hob, blef sagt i gamle dage udaf en stoor rabbin, som ogsaa drues maa. Kingo, Sjungek. 1681. IL jj' Smlgn. isl. drøgja; Scblyter: dryghiæ; Lund:dryghæ.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᚦᚱᚢᚽᛅᛒᛚᚽ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.