Drot

The Old Danish word Drot can mean:

• no. bulder og larm; der vil blive en stor drot af, tune illæ turbæ fient. Moth. Dro(tsed(e), no. drost; Hemnyng van Podbusk, som drotzit war (1897). D. Mag. IV. 301; thet wor fønnet af rættæ her Erik Krummedike til at gøræ thæn ræth, forthy at han war Fenne drotset (1409). n. D. Mag. VI. 11; droszen skal haffue swodan macht, som konninghen sielffwer ner- ware, våi alle dome ower alle andhre dommere atstyye wold oc vrett (1436). Goh. Ark Arsb. IL 38; dresen. sst. II. 35; wores riges drost (1630). sst. Il. 187; vpstodh droseden oc sagde so3. Romant. Digt». IL 179, 209 — drosten. sst. I. 49, 95; hof- ; mester, marsken, drotzen, Comenius, Opladne Dør $ 676. — ver ok drotzete vaar (1381). D. Mag. I. 337 (norsk). Smign. Fritzner: dråttseti; ; Sehlyter: drozsieti. Med hensyn til oprindelsen gælde endnu Ihres ord (Gloss. 1. 359): de etymo hujus ti- tuli ambigunt eruditi. At ordet ej kan forklares uden hensyn til tilsvar- ende tyske former, er allerede er- kendt af Ihre, se a. st., jyfr. Joh. Steenstrup, Studier o. Valdem. Jordeb. 35: »drost», kan maaske udledes af »drot« og »sæti«, den som sidder nærmest ved kongen. Imidler- tid bliver man betænkelig ved denne derivation, naar man finder, at den samme embedsmand i Tydskland hedder etruchsesze. Den nævnte udledning må forkastes af flere grunde; ord- et — sæde føjes alm. vis ej til per- somavne, jvfr. gårdsæde og Fritzner: — seti (hvor vidt forklaringen af sv. brudsåta hos Schlyter og Rietz er rigtig, er tvivlsomt), Jigesom drot = is). dréttinn ej er en sikker form for den ældre tids vedkommende; hos Cleasby udledes vel ej uden grund dråttkvædr af isl. drétt, følge, hird. Den hos Sch. u. L. (se droste) an tagne forklaring af oldnt. drukt, drubt = isl. drétt som forstærkende for- stavelse i lighed med oldt. thiod, is pjød: der droste ist ein drohtin unter seinen mitsassen, ein avsgezeichneter sasse, er næppe sproglig mulig ogi hvert fald meget kunstig. Weigand,, Wb. 3% ausg.: truchsesz, fastholder den sædv. bet. af mht. traht, drucht = is), rått, men forklarer den sidste del af ordet: der ansitzende, jvfr. Ryd- qvist. II. 196; men skal denne op- fattelse passe, må ordet betyde den, der ikke blot sidder i, men er i spidsen for hirden. Weigand tilføjer selv: der truchsesz stand an der spitze der kåmpfenden schar. Herimod bemærker allerede Ihre med rette: såtta in veteri lingua ponere, non præponere aut præ- ficere notat; smlgn. SOb. u. LI 584 ss-40a. Lexer, Mhochd. Wb.: truht- sæze, udtyder ordet: der die spei- | sen (truht) aufsetst; denne udtydning —stemmer særdeles godt med ordets lat. gengivelse, dapifer; mev dels er det vist ikke sikkert, at trubt kan have den angivne bet," Lexer har underselve ordet kun: last, frucht, dels kan sammensætningens sidste del næppe have virkende bet., u. sezse bar Lexer selv kun: der sitøende. Den sidst nævnte indvending må også gores mod P. A. Munchs udledning: drottseti betegner egentlig den, som skikker drott d. e. kongens hele følge til sæde, se n. Folks Hist. IV. 1. 603 not. 3; jvfr. Cleasby: the deriva- tion from drétt and seti (seti can omly mean & sitter not one, who: makes to sit) is dubious, the norse worå mar be an etymologising imitation of the mid. lat. Grossatus. Du Cange giver u. d. o. kun henvisning til Ihre og ældre sv. lærde. Den sædv. lat. gen givelse er, som bemærket, dapifer; jvfr. f. ex. Munch a. st. og drostinde ndf.; hermed stemmer ordets ældste nord. bet.: skaffer, bordtjener; smlgn. Munch. a. st.: drottseten var ifølge hirdskraa enduu kun skutilsvein 08 ikke den høje hof-embeJsmand, som han siden blev, se også Fritzner: drøttseti; Schlyter: drogsieti J); Scb. u. L.: droste 3).

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᚦᚱᚮᛏ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.