Drive

The Old Danish word Drive can mean:

• g0. 1) fare af sted, falde; Siuard årefi for saddelbue. Grundtv., Folkev. I. 12b; IL 21b; hans. skiold - drøff Jangtt y marck. sst. I, 405», 224a; suoljeenn gyok niædder och duogenn dreff offuer dy spaange. sst. I. 162b; der doggen den drøff paa. sst. V. 762; — 2) køre; skall han ey wære plictug at driffne Jengre end mu myle weyess, førend han beder (1522). Rosenv., Gl. L. IV. 112; Vsa oc hans broder dreffue vognen. 1. Krøn. 14.7 (Luther: trieben; 1607: dreffue met v.); aurigor, ieg driffuer vogn. Turson, Vocab.887;Grundtv., Folkev. [IL 448b; toe vogn-drivere, som skulde drive vognene (1586). Hofman, Fundationer. VII. 583. Smlgn. kuds-, vogndriver. — tm, a) færdig til at køre, forspændt; jeg biuder for hin unge her Karll vell xv driffuinde ploge. Grundtv., Folkev. III. 7552. — b) uafbrudt fart; protelam, it kiør vden stalding 90" ophold, it driffuende. Colding, Etymol. 1293; Nucleus Jatinit. 1763. 1844. — 8) udøve, udføre; kiemper, som myghet vndher mon drive. Romant. Digtn. Il. 3; tw skalt ikke driffwe hoor. Gl. D. Bib. 2.Msb. 20.4 (1550: bedriffue.); Chr. Pedersen. Matth. 5.3 (1530: be- driffuer.); Psalmebb. I. 124; tha hafide han icke dreffuett saa møghet ont wdi thet Rhomere riige, som Jan, giorde. P. Eliesen. 218; stor for- argelse haffuer jeg driffuet. Psalme- digtn. I. 173a; Grundtv., Folkev. IL. 143b; mandom oc meetige gær- ninger at åriffue. Lyschand. JUL; drifue mord. Jersin, Via vitæ. 08; der finder du, hvad hver en konge gref, Hexaem. d3. — særlig af- lægge (ed); Chrestenn Suendsenn sinn loug eddelt oc dreffuitt hagde (1573). Rosenv., G1. D, II. 184; i drifuer Meeneed. Jersin, Via vitæ. dz" — tm. a) tvingende; stammerne ere kongernis crone oc høyhed, som pennen icke maa vden dreffuelige og driffu- ende aarsage forandre. Lyschand. 934. — Db) dygtig, rask, travl; navus, duelig, drifluendis. Colding, Etymol, 803; Nucleus latinit. 1763. 1009, 365; Moth; effter det driffvendis dagens arbeyde. Wallens- bek, Ptochotrophæi Holm. topo- gr. 18. Smlgn. sv. drifvande. — ec) fremskridende; en bygning, som nu stoed i sit beste oc drifvendis arbeyde. P. Resen. 808, — 4) frem- stille, indskærpe; det haffuer oc verit propheters vijss Guds ord at åriffue ved saadane prijss, ved long" omslag oc skøne parabel. Ranch. 30. — 5) gendrive, tilintetgøre; Gudz ord kan icke drif—uis, der skall han jo noget forhindre met anden lempe. P. Lavrenssen, se A. Larsen, Op- tegnelser; testes refutare, at driffue vidne. Turson, Vocab. 400. — 6) tilbringe, henleve; at de vdi glæde deris alder her: drifiue oc her effter met vaar herre Christo bliffue, Herm. Weigere. 150"; handt nu saa stidenn driffuer tidenn uti openbarliig hor (1537). Rosenv., Gl. D. Ik. 64; Grundtv., Folkev. I. 294b; stort arbeyde oc mødsommelig kriig, vdi huilcke hand haffde dreffuen all sin alder. Hvitf. I. 2%; christlig og vel drev hand sin alders tid. P. Syv, Udv. Viser. IV. nr. 100. — 7) tætte med driv (se d. 0.); bliffver kiøbmandens gods forderfivet udi skibet, at ko- bryggen eller offverløbet er icke drefivit oc forvarit, som det sig bør. Fredr. II. Søret. kap. 59; the (0: 2 gallejer) ere møggitt Jack, saa att thennd eene will tagis paa Jandt, och att thennd anden och will driffuis och flyes (1577). n. D. Mag. I. 19; posten will digtis, driffuiss och bægiss (1645). Orion (Kvartalskr.). IL. 208. — 8) tm. 4 nuv. bet. 8) bortdrevet; han haffter drøffuet syn søster fran seg (1546). D. Mag. 4. B. I. 169. — b) udhamret i ophøjninger; et drøffuit stasb (1578). D. Saml. VI. 178; toreuma, drøyuenverek. Colding, Etymol. 1339. — 9) d. for o: be- handle med; tha maa megh effther her Køye dare och driwe megh til howe for spot. Romant. Digtn. I 83 = driffue mek spot. sst. Il. 161; Samsonem lodæ the tha hænthæ, the dreffue hannum ther-for spee och spot. Hr. Michael. 106; hun pleyet at spotte oc årifie for spee. Gyundtv. Folkev. MIL 3732; y driffue migh for hadtt. sst. IV. 3202; da dryffer hun ingen for spott. sst. IV. 3803. — 10) d. tilbage = drive 5); hans sæder drifve det tilbage, som de hafve sagt hannem paa. B. Tott. I. e2; cædere testibus, at drive en tilbage med vidnesbyrd. Steph., Nomencl. 1726. 11. 170. Smlgn. af-, be, bort-, for, frå=, igen-, ind-, om-, på-, til, uddrive.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᚦᚱᛁᚠᚽ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.