Drille

The Old Danish word Drille can mean:

• go.
• 1) dreje, tumle; i fir oc tiufve stund den gandske iord omdrager oc saa de under bjul iomsvæb med sig tager, dem driller i en døgn. Hexaem. 160. peragito, ieg tumler omkring, driller. Steph., No- mencl. 1726. II. 1010. —
• 2) tumle (sig); hand (2: hesten) bær sin hærre læt, sig driller u-forsagt, om skønt garthover bromme. Hexaem. 288; lutten Apollo slarer, men fisken tumler oc driller. sst. A 1"; ieg har giekken med ham (0: Gud) spilled og paa Satans bane drilled livet hen i synd 9g Jast. Kingo, Sjungek. II. 124 (= Psalmeb. 601). —
• 3) indøve, oxersere; soldaterne nær hos hver- /andre ere boendes, saa de kan drilles paa en beleilig plads . .. at soldat- erne paa slige plads skulle drilles og exerceres (1615). n. D. Mag. II. 162; driller, palariam exercere. Dict. Her- lov.; d. 18 drillet hand igien udi køllerter (1625). V. Simonsen, Jørg. Brahe. 23; mon nogen krigsfolk drille. Bording. I. 172. —
• 4) narre; hvad er det ønske da? En giccke vey, der spiller med glade-spor, men driller os ald vort arbeid fra. Sorterup, Poet. Skansekurv. 83; verden sandelig i dende post som fleere vil drilles med gevaldt. Thura, Poet. Sager. 114; dog er det os en lyst at drilles saa af dem (0: marionet- dukker). sst.; det forfænglig dyr, jeg er, der gekker sig og driller saavel- som andre mennesker med vomskaarne griller. t. Reenberg, Poet. Skr. I. 118; det er ingen konst at drillefolk, som ere saa villige at Jade sigsætte voxnæse paa. Holberg, Epist- Jer. (v. Bruun). III. 50; duco, for- leder, tager ved næsen, driller. Nuc- Jeus latinit. 1763. 298. Se også Holb., Mindre poet. Skr. (v.Lie- benb.). 388. Smlgn. Grimm, Wb.: drillen; Rietz: drilla samt. gennem-, omdrille ndf.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᚦᚱᛁᛚᛚᚽ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.