Dreng

The Old Danish word Dreng can mean:

• vo.
• 1) en ung, ugift mand; P. Lolle, nr. 21; der drengen hørde det ord, gick hand bedrøfluit fra hannem, thi hand haffåe meget godz. Matth. 19.» (1550; Chr. Pe- dersen: den vnge mand; 1607: den vnge karl.); wy haffuer tidt hørdt sigge aff kong Holgers mend, er raske wnge drepnge. Grundtv., Folkev. I. 282 a; suerde de er huasse, oc drengen de er raske. sst.1. 285a; mand elder dreng skal først vel vdspørge alle omstandendis vileckaar, n. Pallad, Det hb. Ægteskabds Ordens Regle, a6; aff 300 drenge møte nep en snes, och den halffte part w-tøchtig, sea jeg neppe fant 9 tievlig til soldatter (1657). D. Saml. I. 89.—
• 2) tjener, karl; han drak mith ærffue mz gode men och selfiner skevkthæ alth som en dreng. Rimkr. b2"; røon er gooch drængh, P. Lolle, nr. 581 (= manci- pium-verum probat experientia rerum); naar piger oc drenge i huset giore fiitelige det, som dem er befalit, Tidemand, Post. Ul. 116; 1. 9; vil ieg icke lide, at mine drenge haftte bolskaft. n. Hemmingssøn, Om Keteskab. 1572. 401; thennå karl hanndt var cruckenn, oc Hamns Gal- skytt bad sanme sinn drenng (183) Rosenv., G). D. IV. £0, 81; — hest- ene di ere i enge, drergerne di one isenge. Grundtv., Folkev. 1. 4142. — drengs dreng o: den ringeste tjener i et hus. Moth; ondt at være drengs dreng og spindekones terne. P, Syv. I. 489. Se også Hol- berg, Mindre poet. Skr. v. Lie- benb. 595. &mlgn. is). drengr; Sehly- ter: drænger; Aasen: dreng.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᚦᚱᚽᚿᚵ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.