Drage

The Old Danish word Drage can mean:

• go. 1) bære; the skulæ taghe kalf af hiordin, hvilke Påsom jkke drogh ogh. GO), D. Bib. 5. sb, Pe; hur sehlde (ba he mange oc homodige kleder bifue, ther the uv drage, P; Eliesen 241; (ID47) Rosen", GX E. 18 90; udgunge skille de. efter døris forme iolpe at drage (1643). sst. IV. 414; Nathan, oo Jadock drager, medonck offer kongen. Ranch. 66; Hvitf1 899; Grundev. Folkey fl 278b; 10. 1582; hun drog røstning oc mandklæder. Lysohand. 604. — 2) træk- kDanmark13; han laat skib dræyæs øwær land. n. D. Mag. V. 182 (jyir. jage) — he Seler ed, Uscep. Suend [19Herm. Weigere. 36%; stod paa disse træ guder den stund, dt les do, va, bye, pa de at de skulde icke. alenimeget diss mere at drage. Vedvl, 1ax0 4) gige poster Br ve. el1dG; Im spm i Gabel. især rive, slide;spå fanger pust eller morder, dragen i haar. Rosenv., GLL. V. fer Kr D1s etlo ike slagne oe, dro. sst. I. 101; erre gne och dragne och »IlG6, suse, formen. D. Mag. V. 220; Per semn 2 Sue ennekt (1361) Hosenv., SD 200; slæer nogen aff brod: gro hinanden paa munden, drager i haar (1689). Geh. Ark. Arsb. IIL HUL 104 — 8) klæde, ifore (sig); Gud i hiemmerige, som Jod drage sig aff sine klæder hoss det hellige korssdrog. i hans skiortte smaa. Grundtv., Folkev. 1. 3078; thi skall aldrig drage y drris bryne thunge. sst. Il. 2962; gaar hen og drager eder paa. Sven 0: Fri. Ko 06, — 6), bo trække, fodre; thet (2: huset). war alt draved jmæ medh bliald och bolde kemæ. Romant. Digtn I 893; ore sahan sin kaabæ henthe baad, ther drawer war met sabul skind. sst. 310; drage vort koninglige mag mett sileke sperlagen oc flamske cledher (1524). D. Mag. VI. 188; klede, som j rage gandske stuffuer oc Kite Ane 116å8) Rosenv, Gl. kammer med AE I. 1V. 288; (1882). Bin åev foldigheds 3092; sternere domum tapetis, drage vdi huse. Colding, tapetis, drage vdi huse. Colding, Dtymol. 1284; et foder | hvidt, for- fx, inden vi (1658). Hist. Tåskr.. si Lg Tott. JL 15; (1675); JL 479; Dx Doer Il 195, (1970);s- Frogt. f Roskild dråget med udkireken. P. Resen. 268. — 5) skrive; + 0 i; affuer. rsin, Mirakler. k6". hogetaner reb hindie Montell paa jorden drog. Grundtv., Folkev. S62b; de rodeste guld langt effter hende drog. sst. IV. 398b. — e! ; "slå, beløbe sig til; 7 Oepyse IPrlk Delete sle i 5 bewi r noghz droo. hannum bemiisde, d20D; ge redan 3) Tot dille fon s93 oms faf the der drager full vinge - ding. v. 1789, 576; I et ke Kari Brage silke. ' gen synderlig sum, bedre, att nd icke, toge pendinge bed g. HL. 286; (1591). (æn. ab. D. Meg I 750 1991) sst IL. 279; ig i at forlige dennem. mon, det kunde intet dragt. i som slet intet droo: Hexaem. br hvad var det dog, det intet drog. Bofding. I 218. — 8) Jf. strides, Bording. pes; the drogis fast wm en nt. Digtn. IL 70.4. j hie FN n Pedersen. V. 48.5; n. D. Mag. Gs61) Khist Saml. VID 36, års: ds om noget, certare de ali- 386; dragie om noget, cor magua om der star ke drages haar. hijn ot par den staar Ge drages haar, him uge Sjungek. 1. 164; vi, som As rom Sjungek. Ill 164; vi, somn læb Ul ab Knusie, hul gifte TÅ os tog Som de idelig der om årogisIL. m to P Resen. 442: t. Reen- i tot Skr. 1. 103; — adelen berg, - at byde. ham til giest. droges on

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᚦᚱᛆᚵᚽ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.

Similar entries:

• Drage (II)