Dræt
Old Danish Dictionary - drætMeaning of Old Danish word "Dræt", as defined by Otto Kalkar's Dictionary of Old Danish language.
The Old Danish word Dræt can mean:
- no. 1) trækning, det at trække, drage; thet ær løøs dræth at drage met halmskagel. P. Lolle. nr. 1090 (jvfr. bet. 2); han scalhaffue kronens aledretter vti Skone, som er Øredretten wnder Stielunde, Hulle- dretten ther norden nest vp til thet dret, som kalles her Steens drett (1822). Suhm, Ny Sam). IL 2. 186 (her altså egenlig: retten til at trække våd.); nar Gwd drager ingen nødt oc vuillig, tha hører thet til menniskins frij williæ at føge sig efiter Qwd faders drætt. Biscopper(ne)s geenswar. n2. — 2) det, hvori et trækdyr trækker, seletøj; temo, plogdret eller aas oc året aft it. Colding, Etymol. 1295; en otte fod lang as her fra sig for udskyder, ja dret og øren to beiest paa begge sider. Raun, Georgica. 10 (== Georgicon, I. v. 171); dend gullandske ploug, hvilcken oc dragis aff 2 stude med dretten om hornene. Gerner, Hesiodus. 101, 100. Smlgn. Rietz: drått 1.2) og 8); Aasen: dræt 3). — 3) honning og vox i en bikube. Moth. Smlgn. didræt, — 4) træk, linje; børn lære efter forskrift, oc de føres ved en andens. haand efter bogstafvernes dræt- ter oc figurer. B. Tott. III. 263. — 5) vandring, marschorden; desse drwore nw de dræte, som Jsraels børn drowe med deris her. Tavsen. 4.Msb. 16.25. — 6) tæppe, tapet; vedh sidernæ aff fornefnde sall henghæ kostælige cortiner eller dretther aff silkæ. Mandev. Rejse. 191.15; 118. 21; 1) rødæ oc blaa dretther omkring Fonnes frue-stue met gulskind sticket. D. Mag. IV. 320; 5 gamle dræt(1545). Brasch, Gl. Eigentved. 510; huo det kunde paaén dræt aff male. Herm. Weigere. 67; gulffuet vaar offuerslaget met skøne dårætter. Vedel, Saxo. 108; (1578). D. Saml. 2. R. VI. 178; tapeter eller drætter. De 12 Patriarkers Testamenter. n5; (1611). Progr. Mof. Herlufsh. 1880. 32; dret vdi en stue paa veggene, aulæum. Colding, Dict. Herlov. (Etymol. 102: drag- ning); saa hedres rodden veg med guld-tapet og drette. Thura, Poet. Sager. 115. Smlgn. Rietz: drått 9. 1); underdræt og drage.
Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᚦᚱᛅᛏ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.
Abbreviations used:
- et.
- enkelttal (singularis).
- g.
- grad (gradus).
- n.
- norsk.
- no.
- navneord (substantivum).
- t.
- tysk.
- æ.
- ældre.