Dorsvend

The Old Danish word Dorsvend can mean:

• fakkelbærer, tjener; wor elskeleke thienere, Henike doreswen (1401). Molb. o. Peters. 112; (1509). Nord. Tdskr. f. Hist. og Lit. I. 504; atricus, dorsuend. Vocab, 1514; (1816). Suhm, Nye Saml. I. 151; (1529). D. Mag. 8. R. III. 218; darswen (1487). sst. 4. R. I. 88; han giorde hende elste søn til sin daare suend. Chr. Pedersen. V. 251.)s; hoffsinder, daarswenne, camer- swenne oc drawanthere. P. Eliesen. 264; lyse alt vrydde aff wæyen for hannom, lige som en daarswend, der gaar for sin herre 'at giøre hannom en rede wæy. Tavsen, Post vint- erd. 28; dorsuend, facularius. Col- ding, Dict. Berlov. (Etymol. 411: blussdrager.). Ordet er vist forblandet med dørsvend (se d. 0.); jvfr. n. D. Mag. I. 312. Om dorsuendt (over- skrift). Først schall handt vere stedtze hvos och tage vare paa vden for vor der, at ther inghen løbber till och klapper eller buldrer. — Dortisse()), no. fakkel; teda, tortysse eller blwss. Vocab. 1814; lod han tende ith bluss eller tortisse. Chr. Pedersen. V. 202.13, 411.s; fax, dortissel. Turson, Vocab. 107; Colding, Etymol. 411, 406; naar fordantz (for dantz?) shall føris thordisteller (1582). Nielsen, Trefoldigheds G ilde. 40; torudzler. Chr. IV. Breve. I. 118; naar mand der udi dør-titselen nedsticker, for- slugner den saa brat oc self sig atter tænder. Hexaem. 111. Smlgn. Sch. u. L.: torticie; isl. tortis; Du Cange: torticia og torticius.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᚦᚮᚱᛋᚠᚽᚿᚦ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.