Djærv

The Old Danish word Djærv can mean:

• to. dristig; sødæ Ihesus forladh thz mek, thz iek er sa dierffw ; wedh tek. Psalmedigtn. I. XXIa; det skader ey, du est dierfive, men du kand tale om vor terffve. Ranch. 293; jeg suo aldrig thuo saa dierrig øggenn y nogen iumfrus hoffuett. Grundtv., Folkev. I. 282b = derfive, sst. I. 3012. — Djærve (Ayrve), no. dristig- hed, dumdristighed; hwo gaff thik ther til dierff och rad. Romant. Digtn. I. 344 = dierwæ raad. sst. IL. 357; thenker ekke, at thettæ ær giort aff dyrfue. H. Suso. 4.11; huæden kom thæc then derffue, at thw skulde mek soa swaræ. Hell, K vinder. 58.16; met huat dyrflue skynder han sigh til ath lægæ' andre, Twilken som bær saret i antlædet. Brandt. 161.23; the, som af dyurffuæ hafuæ gonghit ter ind. Mandev. Rejse, 154.26; om tw haffuer haft dorskaff æller dierffue til at dræbe noghen. Mod. confit. 5. Smlgn. isl. dirfd; Rydqvist. IL 82: dirve.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᚦᛁᛅᚱᚠ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.