Dimmeluge

The Old Danish word Dimmeluge can mean:

• vo.. ugen for påske; (1523). n. D. Mag. IL 121; y selff pleye altidt y dimel wge at læse thennom (9: nadver-ordene) y passen. Tavsen. 151; hand foer en dimmel wgh offuer till Laa- land och gick um paaske dagh i Westen skou kirke. Chr. Pedersen.; V. 507.22; Pallad., Visitatsb. 101.16; Tidemand, Sjæl. Urtegd. d4';; D. Sam]. I. 58; thende tilkommende demmell-ugge (1591). Rosenv., G1. D. IV. 266; (1600). Rørdam, Univ. Hist. JIL 393 anm.; fraa kyndel-misse og til demmel vgen (1621). D. Mag. JV. 274; naar Mariæ bebudel- sis dag falder udi dimmel vge. J. Lauritzson Wolff, Diarium. IL. 62; palme søndag, dimel uge og Christi døds ihukommelse fast tilstundede. P. Resen. 354; Gerner. Hesiodus. 162; Chr.V.D. L. 2-4-5; o Gud giør mine aar til slig en dimmeluge. Kingo, Psalmeb. 565. Efter at Graux i Vdskb. Selskabs Skr. I. 157-170 Gvir. P. Syv, Cimbr. Sprog. 60; Moth.) havde forklaret den første del af ordet af isl. dimmr, mørk, er denne forklaring bleven almindelig antagen, især i Danmark. se V.S. O. og Mob. 0.: dimmeluge; Molb. Gloss.: dim- meldage; Rosenv., GJ. D. IV. 266. not. 3; Lucid. 85; Kok, Sønderj. Folkespr. I. $ 984; Rietz: dimmer. Mod denne udledning taler imidlertid endelsen: el (jvfr. Gram, anf. st. s. 164 og sammes ikke fyldestgørende forsøg på at forklare hin s. 166). Al- lerede Gudmund Andersen hen- viser (Lex. isl. 56) til isl thombul, et træinstrument, der i den nævnte tid brugtes i stedet for kirkeklokke; og denne opfattelse hævdes i Cleas- bys ordb., hvor det nævnte redskab kaldes dymbill. Om skikken se Gram anf, st. 165; Du Cange: tabula lignea. Smlgn. Schlyter: dymbilvika og klokkerodensdag nd!. Gt h . .

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᚦᛁᛘᛘᚽᛚᚢᚵᚽ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.