Dige

The Old Danish word Dige can mean:

• no. (Lund.) grav, lavning; then annen wægh over sundet oc swa in till thet grafine dighe (1419) n. D. Mag. V. 235; kom han på houedet nedhor vij th dige Romant. Digtn. UL 177.23 = Chr. Pedersen. 191.123 falder dm oxe eller asen 1 it dige, Tidemand, Post. II. 129" (= Luk, 14.5; Chr. Pedersen: graff; 1550: brønd.); som kilderne, op-hvellende med mact, fordeelt i mange diige be- fucter haven, Hexaem. 261, 128; andre (0: folkeslag) ere omflotie ved SPotilesS. SIS: i0ed vend af dend . L lo — . Povelsøn. 575; med var st - ens dige. Kingo, Psalmeb. 581. 666. — 2) fk. i nuv. bet.; en høger dige. Vedel. Saxo. 159 (= ager, P. 6. Mullers udg. 368); kand store bjergeæn da væ dend liden dige. Kingo,f ' Psalmeb. 444. Bet. 1) er den op-delig nordiske, smlgn. isl. diki, n. og sv. dike, der alle ere ik.; bet. 2 or måske ærest overført Ha D. u, resilio); diet (se Sch. u. L.: dik.); jvfr. ags. die; Grimm, W bi Jøicb, hvoraf fk for- ; et styrck: klares, rdet ysk -81R; de. Rosen, él. 5. 106 findes: enn dige, uden at betydningen kan afgøres med sikkerhed, men fk.or. jydskhed, Smlgn. Jyndedlige å en gang. grøft.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᚦᛁᚵᚽ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.