Diarium

The Old Danish word Diarium can mean:

• JL 62; Grundtv., Folkev, I: 280a; dagen nu sin afskeed tager, natten ham af lande jager. Kingo, Sjungek. I. 21. — hunk.; som den dag, hun liuser seg. Grundtv., Folk- ev. I. 280a; den lange dag, hun maatte forgaa. sst. II. 277b. Ordet er gennemgående hank. både i Nord. og Tysk. — b.) fit.: dager; dette blef saa henholden tre dager paa rad: P. Resen. 269; den stund paa huilchen dedsens bund tog dig af dager (1685). D. Saml. 2. R. VI. 232. Ualm. form. — davæ. Mandev., Rejse. 101.10; Matth. 4.2 (Chr. Pedersen, 1550, 1647); jvfr. Wimmer, Navneo. Bøjn. 22; smlgn. dog berre-, rigs-, søndag og Varming. $ 258: — o) Gef.: dags — på, om dagen; then fymæ daus wort han neyldher poo korsset. Lucid. 9; viilde giiffue hinde sime rentepenninge betimligen dags, før soll giick neder (1561). Rosenv., G1.:D. I. 298; (1580). Khist. Saml. VIL 9397; serum, silde dags. Colding, Etymol. 1162; som udi badstu' heed tolftimer dags maae stande. Hexaem. 148; sloge deris leyer betjmelig dags, der klocken var tre. P. Resen. 197. Smlgn. års og sv. dags. Se også der- til 2). — d) i dag = den dag i dag, endnu; nær stort wadufal ær, tha see man thet æn i dagh vnder stundom. n. D. Mag. V. 172. — e) siden dags = fra i dag af; en forligelse nu siden dags er indgangen. Hvitf. III. 563. — f) (i) dag. otte dage (måned) = i d. f. 0. d. (en m.) siden; som det (0: evangelium), wi haffde dag otte dage. Tidemand, Post. I. 97; det euangelium dag otte dage. sst.; en opsetelsse aff landtztinget, i dag manet udgaunget (1582). Rosenv., G1. D. IV. 19. — g). daglig dag(s) = hver dag; der gick Børrelille huer daglig dag. Grundtv., Folkev. III, 111b; friste oc forsøge alt ont dag- Jige dag, aar fra aar, Pallad., Hose- djævel e2; huileke dagligen dag wmildeligen medfaris. Hvitf. VII 289; sst. Jens Grand. 6; endou daglige dags vdi allerhøyeste fare staa. sst. IX. 08"; daglig dags hand os bespiis. S. Povelsøn. 486. Smlgn. natlig nat, årlig års. — 2) dagslys; te hafuæ eet trinth gaff øfuerst oppa taghit, ter far røgin uth, oc ter faa tee oc daghen ind. Mandev. Rejse. 143,5; 180.1; der (0: våben) fra dith- marske kriig ej havde seet dagen. Ped. Paars. B. 4. S. 2. — for en d. = for lyset, til veje; ny oc gamle skrifter, som sætte for en dag baad' ond! oc gode drifter. Hexaem. d3. — til d. = for en d.; som kunde bringe dennem en klar oc ordenlig danske cronica til dagen. Lyschand. XV; mester Christen Pedersøn, som forst førde oss Saxonem Grammaticum til dagen. sst. 182; førde os hans kostelige forklaring offver psalmerne til dagen: P. Resen. 318. Smlgn. dag og dør u. dør. — 3)frist, henstand; begerede wii tha framdelis dagh intill Walburgs møsse (1470). D. Mag. I. 268; scal kon- ings umbotzman so Jengi dag gifue til at bethale.. Rosenv., GI. L. V. 80; Chr. Pedersen. II: 108; 248; maa lan haffue saa lenge dag, han bruger vel flere anslag. Herm. Weigere. 240%; Gud. kand vel borge oc giffue dig dag til en tid. Tidemand, Post. IF. 68"; (1859). Rosenv., Gl. D; K. 280; (1582). sst. IV. 12; (1617). D. Saml. V. 52; give Jang dag oc ond betalning. P. Syv. II. 32; — ieg vilde, han vilde det sætte i dag, til jeg finge skikket min ting i Jag. Døded. 17. — særlig: en frist af 6 uger; da have de aars og dags frist, som er et aar og sex uger. Chr. V. D. L. 5-2-4 (vin. jydske Lov. 1. 28). Smlgn. Kofod Ancher, Lov-Hist. I. £67; Lund: dagh; 'Schlyter: dagher 4). Jvfr. bedage 2). — 4) stilstand, fred, forlig; Seuerin Jenssøn' slo Stigh Persson jbel i frid oc dage (1466). D. Mag. VI. 127; then dagh oc fridh skal vpå ga pingesdagh nest- fkomendes. Dip). Chr. I. 249; n. D. Mag. V. 189; (1521). Rosenv., Gl L. IV. 31; (1528). Allen, Aktstk. 37; Chr. Pedersen. V. 257.17; 385.daghen-er fendhenæ opsaght, och ether tilstondhér offwenbare kriigh. Tavsen. 17; vdi mellem oss bleff dog sammesag optaget aff venner oc sett i dag. Herm. Weigere. 13; strax mand siger .... da er dagen -wde, de ville det icke lide. Tidemand, Post. I 118; alting bleff tagen vdi dage, oc krigen opsæt. Vedel, Saxo. 474; Hvitf. VIn. 73. — 5) møde; besøøghe en dagh mett the Lubeske ther at for- handle (1525). n. D. Mag. V. 23; er holden en dag til Roskilde aff -de geistlige oc verdslige. Hvitt. JIL 291; skede it møde eller en dag til Vrang- strup. sst. III 519, 546. Smlgn. herre-, rigsdag. Til bet. 8)— 5) jvfr. Fritzner: dagr 3); Schlyter: dagh- er 8); Sch. u. 1: dach 8). — 6) dag og nat 0: parietaria; sancte Peders vrt, dag oc nat, parietaria: H. Smid, Lægeb. VI. 25%;'S. Paulli, Flora Dan. 102A; Comenius, Op- ladne Dør. $ 136; Stepb., No- mene). 1788. J. 16. Smlgn. Sch. u. L.: dach vnde nacht. — Pagsbed, no, bedested efter en dagsrejse, dagsrejse; dagsbed, mansio. Col- ding; Dict. Herlov.; Moth. Smlgn, bed 3).

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᚦᛁᛆᚱᛁᚢᛘ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.